Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

127 14. Har man nogen bestemc Regel om den Grad af Modenhed, Sæ- den bor have, naar den skal hostes, for ar blive bedsk Handelsvare? Alsiagtige Undersøgelser om den Grad af Modenhed, Sæden, bor have, naar den skal hostes, for at blive bedst Handcls- vare, cre, saavidt mig bekjcndt, ikke anstillede. De fleste Landmænd uden for Bondestanden her i Amtet holde for, at Sæden bor opnaae sin fnlde Grad af Modenhed, men om med Grund tvivler jeg meget paa. Ofte har jeg, for at faae Ende paa Hosten, ladet Leen komme paa et eller andet Fald med Seed, som var tilbage imod de andre, sijondt i Begyn- dclsen ikke uden Frygt. Men aldrig har jeg havr Aarsag til at fortryde det, og jeg trocr at have bemærket, at naar det ikke kommer an paa at frembringe Sædekorn, gaacr det meget vel an at heste Sæden, førend Kjernerne blive ftildmodne, ja at dette endog giver det største, meclrigste og sijonncste Korn. Men man man tage sig i Agt for, ikke at hoste, saalcenge den meclagtige Snbstants i Kjerncn er melket. En vis Grad af Fasthed, omtrent som bledt Vor eller fast Deig, maa oppe- bies. Vil man give Agt, sial man snart blive vaer, at de Kjerner, som paa den stagende Sæd ere haardcst, altsaa mcest modne, ere de mindste, og følgelig krybe sammen ved' at lnodne paa Stængelen, istedet for at alt, hvad der modner ef- ter, naar Sæden er hostet, udvider sig. Imidlertid har jeg hort paastaac, at den Sæd, som bliver fnldmodcn, staaer sig bedst paa Kornlofterne, og at dette især siulde gjelde om Rugen. At Bonden hosier for tidligt, hores jcvnligen af vore mere oplyste Landmænd. Men denne Befiyldning har neppe nogen anden Grnnd, end at him forst er færdig med sin Host, hvilket, da han mergler med Maade, og i Almindelighed har