Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

139 vis Middclmaadigheds Tilstand, men aldrig kunne hæve Dan- mark til ben Hoidc, shvortil Natur og en heldig Beliggenhed synes at have bestemt det. Det har overalt og til alle Tider været anseet som et af de virksomste Midler til at fremme Slæders og Landes Op- komst, at sijænke dem Handelsfriheder. Selv den nyere Tids Historie mangler ikke Exemplcr herpaa. Men har Dan-« mark da vel nogensinde, trængt mere til en saadan Opmun- tring, eller gives der noget virksommere Middel til at hæve den sunkne Credit, bringe Landmanden paa Benene igjen og fremme almindelig Velstand? —Vel maa man ikke troe, at de gamle Tider, med de hsie Sædcpriser, eller- den store Værdie af Crenturcruc, derfor ville komme igjen. Dertil er Europa alt for forandret. Men o fn ved fri Handel for det forste ikke vandtes andet, end mere moderate Priser pan vore udenland- ske Fornødenheder, var ikke allerede dette en uberegnelig For- Leel for Landet? Kun Ligevægt imellem Indtcegt og Udgivt, og Landmanden sial nok bestaae. — Knndc alle Nationer for- enes til at gjenindfsrc Frihed i Handelen, var dette nncegtc- ligcn det bedste. Men ilde forstaaet Interesse, og en paa. uvedkommende Anliggender alt for meget henvendt Opmærk- somhed, vil maasiee endnu længe bereve Verden denne Lykke.. — Danmark, der har saa faa Resonrccr, og hvis Velfærd berocr paa snarlig Hjælp, kan derfor ikke bie herpaa, men bnrde for længe siden have bestemt sig til, at give den øvrige Verden et lærerigt Exempcl. — En moderat Told af nogle Procent paa ind- og udgaacnde Varer, uden Forskjel hvad Flag Skibene fore, Afsinffclsen af Accise- og Consnrntionsvæ- senet, samt af alle inden Landets Grændser oprettede Toldli- uier, og en sparsommeligere Bestyrelse af Toldvæsenet, ville sætte Landet istand til at overvinde de dybe Snar, Handelens Fald har foranlediget! — Jeg vccd ret godt, at mange ville raabe Ak og Vce over dette mit Forslag, og beraabe sig paa Nødvendigheden af at opretholde Statsindtægtcrne og beskytte den smule Knnstflid- Industrie, vi med saa megen Anstræn- gelfe have tilkæmpet os. Herpaa vil jeg i Korthed svare: