Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Wk II, 172 21. it Udbreder Haugedyrkningen sig? Hvor store ere de Hauger, Bom verne i Almindelighed anlægge eller have anlagt? A ! ^angcdyrkningen gjsr vel nogen Fremgang, da Bonden faaer mere og mere Smag for Nydelsen af Haugeurtcr; men man seer dog endnu mange Bonder at kjobe Gulerødder, Hvid- kaal, Timian, Log o. s. v. — De Hanger, som anlægges eller cre anlagte, cre gjcrne paa | til 2 Skpr. Land; en Stsr- rclse, der, forsaavidt derpaa kun agtes dyrket Kjokkenurter, unægteligcn er tilstrækkelig, da ingen Afsætning kan ventes i Kjsbstædcrne, der selv have store Hauger, især Colding og Fredericia. Den ostre Deel af N-rvang-Herred, samt den nordre Deel af Bjerge- og Hatting-Herreder, have forekommet mig at bekymre sig milldst om Hangedyrkning; ventelig fordi den hyppige Feerscl med Horsens saa let giver Lejlighed til at for- syne sig, for en Bagatel, med de fornødne Kjokkcnnrtcr, som dagligt i stor Mængde tilfores denne Stad fra Steensballe^ Gods i Hads - Herred. Derimod har jeg med Glæde bemær- ket en Deel gode Kjskkcnhauger hos Bønderne i Vesteregnen, hvori, foruden Grenkanl, endnu fandtes en heel Deel Kaal- rabi, noget Hvidkaal, Gulerødder, Petersilie, Timian o. s. v. — I den sondre Deel nf Amtet begynde Bønderne ogsaa at anlægge gode Kjskkcnhauger, og det er at haabe, at Dyrknin- gen af Hangeurter endnn meer vil udbrede sig; thi overalt spores Lyst dertil, især hos de Hunsmodre, som have lært at kjcndc den Fordeel, en vel forsynet Hange yder i Hnushold, ningen. Ligeledes kan Exemplet af de gode og veldyrkede , Hanger, man næsten paa alle store Gaarde, Præstegaarde, Skolelodder rc. støder paa, ikke heller blive ndcn Virkning.