Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

187 ' megjort Tsi eller Lærred, til Stads nf rsd- eller blaastribct Krainlcerred. Til daglig Brng bæres blaatrykkede Lærreds- Halsklæder, undertiden ogsaa hvide, inen til Stads afBomuld eller Silke. Hoved-Pynten er den, der koster meest, da dertil udfordrcs Silkebaand, Kniplinger in. m. Imidlertid spares dog, saa meget som mneligt, herpaa; thi de unge Piger gaae hjemme, i det mindste i Morgenstunden saaleenge det grove Arbeide varer, med blottet Hoved. ) den nordlige Deel af Bjerge- og Hatting - Herreder, bruges til daglig et Slags Ho- vedtsi af grovt, rodblommet Kattnn. — Kun til stor Hoi- tid, Bryllupper eller Barsler, udstaffere undertiden vore Bon^ der-Koner eller Plgcr sig med alskens broget Stads, men som de Fattige for det meste dog laane af de mere For, muende, og som hos disse ikke sjcldent ganer i Arv fra Moder til Datter og Datterdatter. Man seer heraf, hvor betydelig Forbrugen af Hunsflidens Frembringelser er, i Sammenligning med de udenlandsie Va- rer, der benyttes, og altfaa, hvorlidct den Lurns, Bonden forer, har at betyde. Sammes Indsirænkning, hvor meget der end ivrcs derfor, kan altfaa kun have snare ringe Indflydelse paa vore Bonders Vclstattd, og overhovedet er det ikke ved saadanne Bagateller, at et Land kan hæve sig. Om den danste Nation srasagde sig Nydelsen af enhver fremmed Vare, blev den der- for lige fattig. Thi det er Omsætningen af Varerne, der skaft ser Overflod og Velstand, ikke Frasigelser eller Gniericr! Sandt nok, denne Omsætning har lidt et betydeligt Afbræk, men standset er den ingenlunde, og bedre at oplive den paa ny, end ved Forbud og Indskrænkninger at flnkke den sidste Glimt af Handel. Kan Bonden betale fremmede Fabrikata og kjober han dem, skeer det vist ikke uden Fordeel for ham, og i saa Fald seer jeg ikke hvad Skade derved afstedkommes. Og kan han ikke betale, vil han nok lade være at kjobe, men selv tilvirke sin Klædedragt, saaledes som nu for Tiden finder Sted. Naar de ovenfor anførte vestlige Sogne undtages, stræk- ker Huusflidens Frembringelser sig dog kun til Egnens egen Forbrug; thi det Lærred, den Vadmel, eller ben Tosæt, som B-nderne have tilovers, og som bringes til Markederne, sæl-