Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
209 Brænderier, der fortjene at komme i nogen Betragtning. Fre- dericia og Lolding, ja mange Landsbyer i den sondre Deel as Amtet, forsyne sig fra Holsteen, hvor Brcendevmct kan le- veres for det halve imod her. Det er altsaa en fremmed Egn der hoster Fordecl af denne Næringsvei, medens ikke engang Kjobsræderne, for hvilke dog Forbudet imod Brændcviinsbræn- ding paa Landet egentlig er givet, have nogen synderlig Nytte deraf. — Stod denne Næringsvei enhver aaben, vilde snart store Brænderier opsraae paa passende Steder of Landet, og snaledes Afsætningen af Kornvarerne i langt bortliggende Egne meget lettes. Jorden blive bedre dyrket, de Handlende i Kjeb- slæderne blive hvad de bsr være, tænkende og driftige Sønner af Merkur, og Folket forsynes med en for det, under ct Cli- ma som vort, uundværlig Artikel for en billig Priis; iste- dct for at saalcdes som Tingene mi staac, intet af alt dette opnaacs; men derimod vel Overtrædelser af Lovbndenc, Smug, Sviig og Demoralisation. — Ikke maa man befrygte, at alle, naar denne Næringsvei frigives, ville blive Bræudeviinsbræn- dcre. Kan Spiritusen faacs for cn Priis, der staaer i Forhold til Kornets, ophorer cn stor Deel nf Fristelsen til at brænde. Mangel paa Evne vil desnden afholde mange derfra. I al Fald kunde et Minimum bestemmes, under hvilket intet Bræn- deri maatte anlægges. Men for alting indrette man Erlæg- gelsen af de Afgifter, som billigen kunne hvile paa denne Næ- ringsvei, saalcdcs, at den ikke falder for bekostelig eller forhin- drer Brænderiernes mueligft fuldkomne Drift. Af Fabriker, som knnne siaffe Almuen Lejlighed til For- tjeneste, har Amtet endnu kun faa. I Randbolle-Sogn cc der cn stor Papiirsfabrik, men som fial mangle raa Materia- lier til sin Deist. — I Skibet-Sogn er der ct Hammer- værk, den (flrtffllbtc. Kjcdclfabrik, som er i god Gang. __ Greis-Sogn har en meget blomstrende Klædefabrik, som ugent- lig sætter 300 Rbd'. i Omlob alene til Arbcidsfolk. — I Fre- dericia ere 2 Tobaksfabrikker, og fire Klædefabrikker, hvoraf dog kun den ene er nf nogen Bctydeuhed. For Osteregnen der har gode Horder, som under ikke alt ' for »«heldige Omstændigheder nok kunne l-nne sig at dyrke, Peil» Amt. (\4\