Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

211 27. Hvilke Dele af Landbruger fortjene, efter Local- og Cidsomstæn- digheder, især 2lnbefaling? fortjener den animalske eller vegeta- bilske Production Forcrinec? af den fsrste igjen enten Qvæg- ellcr Faareavl, eller Hesteopdræt? hvilke væxrer, enten til Sæd, Foder eller Handel, kunne med meest Fordeel dyrkes? er en temmelig almindelig vedtaget Mening at Landoe, conomien ingen Fordeel afgiver, og nt en Mand udenfor Bondestanden ikke kan leve af denne Haandtcring. Hvad fsrste angaaer, da afbeviscs dette let derved, at ode Gaarde fim findes i de allermagrcste Dele af Landet, og at disses Tal i det hele endnu er ubetydeligt. Kastede Landbruget in, gen Fordeel af sig, vilde ingen Landmand kunne bcstaae, og alle vare for længcsidcn ødelagte. Men at denne Fordeel er ringe, staaer paa den anden Side ikke heller til at nægte, og derfor maa en Mand, der tut til Dags vil ernakre sig af Landoeconomicn og leve paa c ti bestemt Fod, være i Besid- dclsc nf en Eiendom, der med Hensyn til Størrelsen, stance i et rigtigt Forhold til hans Fornødenheder. Ligesaa nødven- ' digt vil det blive at felge en Drift, der er overeensstemmcnde med Tidsomstændighederne, altsaa at indrette Production og Dyrkningsmaade derefter. Snare vigtigt er derfor Sporgs, maalet: om den animalste eller vegetabilste Production for, tjener Fortrinet. Hermed kan ikke menes, Fædrift eller Ager- brug fluide drives separat. I et Land som Danmark kcur Qvcegavl ikke finde Sted uden Agerbrug, og Agerbrug ikke hel, ler uden O.vægavl. Men om een af Delene fortjener nogen særdeles Opmærksomhed, er uden al Tvivl det forste en Land- mand har at sporge sig selv. Som bekjendt er den vigtigste af -vore vegetabilste Pro- ducter, nemlig Kornet, i tn meget ringe Priis, i Forhold • (14*)