Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

213 rundne Fred bemcerkedeS, var ikke saa meget cn Fslgc af Overfyldning, som af den pludselige Forandring, der i alle vante Forhold fandt Sted, hvorfor vi nu ogsaa see de ani- malste Productcr lidt efter lidt komme i Vcerdic igjcn. Fre- dcn, der, nnar den er af Varighed, alrnindeligviis udbreder Velstand over alle Classer af Folket, vil, t-r man haabe, og- saa herved fremme Cousnmtionen af de nicer vcerdichavende og mere Nydelse bringende animalste Productcr. Endeligen fortje- ner det at bemærkes, at da O.vcegavlen, for at drives til Fuld- kommenhed, kræver srorre Kundskaber, og mere vedholdende Flid, end det egentlige Agerbrug, saa vil den tænkende, kundskabsrige og dristige Landmand i dette Fag, ikke saa let komme i Concurrence med den store Hob af vore Landmænd. Men da Qvægavlen, for at drives med Fordeel, nødvendige» maa stolte sig paa Dyrkningen af nærende Fodringsmidler, saa pil tillige herved Markernes Kraftfylde fremmes og Leilighed tilvejebringes til at dyrke Handelkvcrxtcr, ligesom en intensi- vere Scrdeavl vist ikke vil blive uden gode Folger. — Med Hensyn til de Grene af Qvægavlen, som meest knnde fortjene Opmærksomhed, da have vi allerede bemærket i nogle af de forcgaacnde Stykker, at betydelige Forandringer i de itu be- staaendc Besætninger ikke erc at tilraade, med mindre det sinlde være til Fordeel for den fiinuldede Faareavl. Opdræt, Fo- dcrstnde, Koer, Fcdeqvæg afvige ikke betydeligt fra hinanden med Hensyn til pecnniair Fordeel. Hestetillæg giver vel endnu cn god Indtægt, men fortjener dog ingen Udvidelse, saa længe de ucervcrrende Udsigter til Fred ikke forandre sig. Faar, især Merinos, betale'sig ret godt, men man glemme aldrig, at Concnrreuccn i dette Punkt udsircekker sig til den hele evrige Verden, og vogte sig altsaa for saadaune Overdri- vclser som at anlægge Skceferier i gode frngtbare Egne, eller der, hvor Naturen er denne Industriegreen imod. Hvad nu Dyrkningsmaaden angaaer, saa vil det ikke falde vansieligt at indsee, at ligcsaa lidet som et Avlsbrug, indrettet efter Belgiernes Erempel med Lugning, Rcoling, dobbelte Asgrsdcr, Staldfodring ur. m., og som altsaa alene gaaer ud paa Tilveiebringclscn af den hoieste Production, «an-