Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
215 Deel af Holmans/, Elboe-, Bjerge, og noget af Brust-, Tyrrild-, Halting- og Nsrvang-Herreder, ere, i Folge Jords, monnets Bcsiaffcnhed og Egnens Beliggenhed, flikkede tit Productionen af alle de Vegctabilicr, vort Clima tillader at komme frem. Disse Strsg er desuden mindst Udsatte for Himmelegnens Ubehageligheder. - Mere indskrænkede i Val, get nf Værter til at dyrke, er allerede den sisrste Deel af de sidst nævnte Herreder, især de Sogne, som gjsre Overgangen fra den gode Egn, til den tørre, magre Vesteregn. De fleste Diadelphister, de bedste og ædleste Kornarter, og den stsrste Part af Handclsvcexterne, komme her kun frem ved en anstrænget Cultur, eller i'gode Aar. Desuden ere disse Strsg paa fiere Steder meget udsatte for Nattefrostens Indvirkning, saa nt endog de haardforeste Værter her undertiden tage Skade deraf. __ Endeligen er Vesteregnen saare lidet stikket til F-rembringel- sen af Vegctabilicr. Rug, Spergel, Kartofler, Boghvede, lidt Byg eller Havre, samt nogle saa Græsarter, ere alt hvad til N§d voxer i denne siarpe Egn, hvor den mindste Torke strax virker ødelæggende. 2 Følge heraf mane vi altsaa distingvere 3 Localitetcr, den bedre, midlere og ringe, som hver især forlange særegne Bestemmelser. — Hvad nu forste angaaer, da er det klart, at uaar jordsmonnet er siikket til Frembringelsen af alle Slags Vegctabilicr, maa det ogsaa i samme Forhold være passende til Qvcegavlen, og denne altsaa paa alle muelige Maader fortjene at understottes. Imidlertid passer Faarcavl af betydeligt Omfang ikke for Egne, der ere saa vel opdyr, kede, af en saa god Bcsiaffcnhed og saa udstykkede, som de, her haves for Sie. Dertil har Danmark Plads nok i andre Dele af Landet. Qvoeg, øg Hesteavlcn derimod ere af saa megen mere Vigtighed, som Local-Omstændighederne begun- stige disse to Grene af den landlige Husholdning, og der kan haabes, at ved den overalt tiltagende Faareavl, samt .fester a- cernes Forqvakling i andre Lande, man omsider vil blive usdt at tye igjen til Danmark, for at faae Fedevarer, Qv«g og gode Heste. Disse forstjellige Grene af den landlige Huns- holdning, som her staae paa en god Fod, ville derfor fremde-