Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

217 Par Marker eller Tægter med Dikker og Brakfrngter, vilde Jorden vinde i Kraft, og Qvægavlen faae en sikker Støtte. Den anden af de omtalte Loealiteter, eller de mindre frugtbare Dele af Brust- og Hatting-Herreder, samt den stor, ste Part af de østlige Sogne i Nsrvang-, Tyrrild og Ierlcv- Herrcder, have for lidet god Jord, og for faa Hjælpemidler til i Dyrkningsmaade at efterligne de omtalte Egne. Her man Dyrkningen af Handelsvæxtcr mecr indsirænkes, men ikke dcsinindre Brakfrugtavlen drives med Kraft, og halv Stald, fodring hvor mueligt indfyres, nt Qvægavlen kan blive ret indbringende. Ksrnavlen, som i nogle af de magreste Sogne cr saa lidet lønnende, og ncppe giver det daglige Brod, vil derved faae et gansic andet Udseende, og den Knaphed, der, characteriserer samme, forvandles til Overflod, saa at det ved den frembragte Halm og Opfodringen af Sæd vist vil kjendes paa Møddingerne. — I Henseende til den animalste Prodnc- tion, da gjore de Sogne, som have godt Hornqvæg og gode Heste, vist bedst i at blive ved dette Slags Besætning. Vi bor ingenlunde i Jylland opgive vor Qvægavl. Jo meer an, dre Nationer gjsre det, des mere ville de trænge til os i Ti, den. — Men her findes Sogne og en Deel store Gaarde, som ikke alene have meget passende Localer til Faareavl, men hvis Horder tillige cre for magre til med synderlig Fordeel at holde Hornqvæg. Disse kan det ikke nok anbefales, at be, nytte sig af de for Uldprodncti'onen saa gnnstige Tider, og især paa de stsrre Gaarde at lægge sig efter Merinos. Den tredie Localitct, eller den tørre magre Hedeegn i Vesten, kan i -Folge sin Natur kun have et meget simpelt Agerbrug. Frembringelsen af Vegctabilicr er meget usikker, og da den animalste Prodnction bcrocc paa Tilvejebringelsen af tilstrækkeligt Foder, rnaa ogsaa denne være Vanskeligheder underkastet. Desterboercn tor derfor kun hæfte sine Blik til de uoisomsie Værter og Dyr, og Rng- samt Faarcavlcn altsna i Al- rnindelighed blive Hovcdformaalene for hans Bestræbelser. Ja selv hvad sidste angaacr, maa han endog holde sig til det usi, somme lille Hcdefaar, det eneste der kan trives i vore Heder.