Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
WW I WW - MM t
4
besværlig. Ikke desmiudre hyves dog ogsaa i Bjcrge-Herred,
skjore og mnldrige Lcerjordcr, ja endog Sandjorder, selv paa
de alt nævnte Steder. Saalcdcs har Barretsiov mindre stive
Leerjorder, Palsgaard en Deel sijort og muldrigt Leer, Nebs-
ager meget frugtbare, dybe, muldrige og sijore Leerjorder;
Arum, Urlcv og Dalbye Sogne, som stede til Hatting-Hcr-
red, muldrige lcerblandcde Sandjorder; og paa Deien fra
Barretsiov til Palsgaard stodcr man, strax efter at være pas-
serct Klatring, paa sandige Bakker, ja snart derefter paa flade
Strækninger af Strandsand langs med Havet. Det samme
er Tilfceldet paa den anden Side as Palsgaard, naar limit
cr passeret Assens - Kirke. Jensgaard har nogle hnndrede
Tønder Land lette Sandjorder, der strække sig i Nord-Ost fra
Gaarden ned til Stranden.
Det bedste, frngtbaresie, muldrigste og dybeste Jordsmon i
Bjcrge-Herred findes efter almindeligt Omdomme i Ncbsager-
Sogn, der ligger omtrent midt i Herredet. Ogsaa Boller,
Msgelkjcer og Skjold cre bekjcndte for deres Frngtbarhed;
gdste især for sin Byg- og 2Erte-Avl, som lader formode at
horden indeholder Kalkdele, hvilket er saatncget sandsynligere,
som Underlaget bestaacr af Kalkmergel. Men faa cre dog de
Streg, der med Hensyn til Jordsmon knnne maale sig med
Egnen ved Fridcricia. — Ellers er Agcrflorpen i Bjcrge-Herred
almindeligviis meget tynd, saa at Underlaget uaaes med Plo-
vcn. Ikke dcsmindre er Skyldsætningen i dette Herred meget
hyi, almindeligviis 5-6, hoist 7 til 8 Tdr. Land pr. Tonde
Hartkorn; da derimod i Egnen ved Fridcricia Forholdet stiger
langt over det dobbelte; hvilket dog sandsynligviis har sin
Grund i de betydelige Opdyrkninger, der i sidstnævnte Egne
have fundet Sted siden Matriculeringcn. Man maae altsaa
neesten flotte heraf, at Bjcrge-Herred tidligere har været op-
dyrkct og befolket, hvilket igjen kan have sin Grund deri, nt
Let maasiee aldrig har været saa siovrigt.
Kan Bjcrge-Herred altsaa i Henseende til Overlagets Be-
siaffenhed ikke maale sig med Egnen omkring Fridcricia, har
det dog i Henseende til Underlagets Bestanddele et vigtigt
Fortrin for samme. $ Vel sindes n ersten overalt under Ager-