Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

7 i Hatting,Herred, og Icllinge-Sogn i Vest, hvor den gode Egn flipper. Disse Sogne have for det meste muldede Sandjor- der med gruset Underlag. Sstersnede-Sogn har længe været be- kjendt for sin Frugtbarhed; thi Madjorden er her for det me- ste dyb og muldrig; dog maa det mangle Kalkdele, da hver- ken Klover, Vikker eller 2Erter ret ville frem. Vesten for Kragelnud-Bye har Matrikel-Commissionen ansat et Stykke Jord, hvor Agerstorpen omtrent er Fod dyb, til Tart 16. Uldum - Sogn har ikke saa muldrige Jorder, undtagen i det lave Strog, som støder til det store Kjær, og som udgjor en betydelig Strækning. Dette Kjcer, og den Omstændighed, at Byen Uldum er bygget ved Foden af sandede Bakker, giver det Hele Udseende af en Marskcgn. I Uldum sejv er tlnder- lagct vel ogsaa sandet, tncn Leer findes dog paa 3 Alen, saa at de fleste Brønde her ci have større Dybde, og altsaa let mangle Vand i Tørke. — Iellinge, Søgns Iorder have et eget Udseende, nemlig en sortgraae Farve, der tydeligt nok tilkjendegiver Muldens Oprindelse, nemlig af Maar eller af Hedehnmus. Madjordcns Dybde er i det Hele ubetydelig, især paa Faarupgaard, hvor Sandet flere Steder er saa nært ved, at man ikke kan plsie 4 Tommer dybt uden at stede paa Underlaget, der her for'det meste bestaaer af graat Sand, faa nt Sæden i tørre Somre let skoldes. Asien for Byen Jel- linge er Agersiorpcn saare tynd og ufrugtbar. Bønderne paa- siaae at Kongehøicne ere opferte af den paa dette Stryg af- sircellede Oversiorpe. Den vestlige Deel af Amtet kan i Henseende til jords- mon rued Fole igjen inddeles i den sondre og nordre Deel, da fyrste ikke alene er langt mere opdyrket, men ogsaa mindre siarp. Til samme henregne vi den Deel af Brufl-Herred, vi ved at omtale Egnen ved Fridcricia for big if, nemlig Harthe-, Nebel-, Starup-, Alminde- og noget af Di uf-, Stenderup- og Bramdrup - Sogne, hele Icrlev- Herred, samt Nyrup- og Bredsten-Sogne i Tyrrild-Herred. Na ar Starup- og Bredsten-Sogne undtages, prædomi- ucrcr Sandet her for det meste, snavcl i Over- som Underlag. Men i Henseende til Mnldrighed er der dog nogen Forftjel,