Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

' ■ jr *t '<v-> 10 3 den nordvestlige Deel af Amtet eller den egent« lige Vesteregn, hvortil vi henfore: Randbol-, Lindballe-, Gadbierg-, Givsiud-, Nykirke-, Give-, Tyregoed-, Vester-, Brande-, Omme-, Ringgive- og en Deel af Egtved-Sogne, beffaaer Jordsmonnet for største Deel af hvidt Sand, mcd et Tillæg af Maar (Hede, Humus). Jordens ringe Besiaffen- hed tilkjcndegiver sig tydeligt nok ved Lyngens ubetydelige Veext; thi jo tyndere og magrere Agersiorpe, des kortere Lyng. Over- gangen fra Hster- Egnen finder ikke Sted, som nogle have troet, ved at begynde med guult Sand, der lidt efter lidt gaaer over i det Hvide. Efter mine Iagttagelser er det det hvide Sand, der lidt efter lidt, ofte i meget korte Distancer, forandrer Egn og Jordsmon; og jeg mindes ikke i denne Egn at have sect guult Sand. . Til Underlag finder man i de. om- talte Sogne graat Sand; og paa uendelig mange Steder pletviis, uden mindste Regelmcessighed, saavel paa Hoie som i Lavninger, Al, som oftest i to Tommers til 1 Fods Dybde. Den rsde Al sial være den skadeligste. Men Virkningen af et alet Underlag, det være rodt, sort eller stenet, er dog almin- deligvis saa fordærvelig for Vegetationen, at hvor det findes, ikke er at tænke paa Skovplantning. Beviis herfor siden. Uagtet dette udgjor Hovedcaractereu af denne Egn, fin- der ikke desmindre og faa her nogen Variation i Jordblaudin- gcn Sted. Sanledes have f. E. Lindballe- og Gadbjerg- Sogne nogen leerblaudet Jord, især paa Rævsdrupgaard, og Egnen cr her i det Hele mindre flarp og meer opdyrket. Sonder,Collemorten i Nykirke-Sogn, og Tyregoed i Sog- net af samme Navn, Skjeerlund i Brande-Sogn, og Ulvkjcer i Ringgive Sogn, have ligeledes nogen leerblaudet Jord, skjondt ikke i betydelig Mængde. Paa alle disse Steder fin, der rnan ogsaa Mergel, som derimod er mere sjeldeu i de siar- pcre Dele, faa at jeg har hert Mange beklage sig over Afsav- net deraf. Saaledes maa Eieren af Brandholm kjobe Mer- gel og hente den langt borte. Paa Ringgive Præftegaards Marker sindes knn Mergel i den ydre Ende af samme, hen ad Ulvkjcer til, og endda kun i tynde Lag, som formedelst den qvægcde Bund cre vansieligc at komme til. Den samme Ulei-