Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 20 ' gjsrligt, og vist ikke heller rundeligt. Men ligesom det cr be- falet Mollerne at holde sig Flodemaalet efterrettelige, ligesaa rimeligt synes det, at saalænge Vandet holder Flodemaals Høide, maatte de ovenfor beliggende Lodsciere ogsaa vcere be- rettigede til at benytte sig deraf. De styrste og sijonneste Enge i Aintet findes: 1) Ved Veile, paa Bredderne af begge Aaer. Det er ikke alene Veile selv, men Petersholm, Kjslholdt, Sophies- minde, Grundet og Landsbyen Vilstrup, som have betydelig Hoebjergning her. En Deel, dog knn den mindste Part af disse Enge, kan ved Hjælp af Kildevand og smaae Bække, som komme fra Hylene, vandes, hvilket tildccls ogsaa iværksæt- tcs. Men i det hele lider dog den store Eng, Vesten sor Vcile, af Fugtighed, deels fordi Aaen kun har lidet Fald og boicr sig i utallige Krumninger, deels fordi Terrainct næsten cl- i Niveau med Havet, saa at ved Hsivande det meste af Egnen oversvommes, hvilket dog almindcligviis kun finder Sted om Efteraaret eller Vinteren med stærk Hst eller N. O. Vind, saa at snarere mere Gavn end Skade deraf spores, da Hset derved modtager Saltdcle, der, som man veed, virke paa Melkafsondringen. — Større Ulejlighed har man af stærke Vandsiyl, som foraarsage, at Anen hurtigen voxcr, oversvømmer Engen, og naar dette hænder sig i Hoefletten, fyrer det flagne Hye med sig. For at forhindre dette, og ikke have formeget at kjæmpe med den fugtige Bund, er man nodt til at flane tid- ligt, almindeligvits sidst i Juni eller fyrst i Juli, og maa stræbe at bjerge Hset, inden de uroelige Hundedage bringe sor meget Vand, uagtet det tilstaacs, at Græsset til den Tid endnu ikke nær cr udvoxet. — I de sidste 5 til 6 Aar er der gjort meget af Veile-Bycs Indvaanere til denne Engs Forbc- dring, især ved Grøftegravning, dog, frygter jeg, uden synder- lig Nytte; thi Gravene staae næsten altid fnlde af Vand, som Anen, fordi den ikke har Fald nok, ei formaacr dt bortlede. Hovedsagen, at give Aaen et ligere Løb, som fyr Udfliftningcn havde været saa let, lod man være ugjort, fordi man frygtede for, at den kostbare, sijenne Droe nden for Byen da vilde blive Udsat sor Beskadigelse red st«rk Iisgang, og Bekostning