Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
paa at have Græs til Koerne, og det er ikke ualmindeligt at
see Ploven, uagtet den ringe Afstand, hele 8, ja 14 Dage
tidligere i Gang i Fyen, end i Jylland, Vesteregnen dog und-
tagen. Saaetiden er her: for Havre fra forst til sidst i April,
og for Bygget fra forst til sidst i'Mai. Men hvo, som hol-
der sig til de sildigste af disse Terminer, lober Fare for, ikke
at faae sin Sæd moden, og bjerger almindeligvis heist maa-
deligt; thi lakker det forst hen ad Mikkelsdag, kan man ikke
stole længere paa Veirct. Især er det nødvendigt at saae to-
met Byg, Hvede, Havre og alle Slags Bælgsæd tidligt. —
Hosten indtræffer almindeligviis ikke her førend sidst i August,
imidlertid er der dog stor Forskjcl heri i de enkelte Dele af
Amtet. Egnen ved Fredericia, hvis gode Jordsmon hastigt
bringer Værterne til Fuldkommenhed, har sanledes f. Ex. i det
mindste 8 Dage tidligere Host enb bjerge;, Hatting- og den
-sire Deel af Norvang-Herreder, men holder omtrent Stand
med Vesteregnen, nagtet her saacs meget tidligere.
Efteraarets regnfulde Veirlig indfinder sig tidligt. Octo-
bcr er ofte saa fugtig og saa kold, at den Vintersæd, som i
denne Manned saacs, ved at spire i den dyndvaade Jord, alt
da lægger Grunden til sin tilkommende Svaghed. — Dyrker
man Kartofler, maae de optages ved Mikkelsdagstid. Sildi-
gcre er det almindeligviis et uoverkommeligt Arbeide, som in-
tet Mcnnesie holder ud. Hvo, som derfor holder over en tid-
lig Vintersæd, og har en betydelig Kartoffelavl, kan ikke nok-
som stræbe at benytte Tiden.
Strænge Vintre afvcxle inch milde og stormfulde, saa,
kaldte Soevintre, hvor Tange og Negn sjeldcnt afløses af klare
Tage. Snadanne Vintre plcie at have terre Somre til Folge;
dog er denne Regel ikke uden Undtagelse; thi de fugtige Som-
re 1816 og 17 fulgte paa ligesaa fugtige Vintre. Nanr Vin-
teren er stræng, have vi gjerne megen Snee. Barfrost j de
egentlige Vintermaaoeder er derfor, ikke af synderlig Varighed.
Mcest er den at befrygte i Marts Maaned, naar vi, som
undertiden skeer, faae en Eftervinter, mange Gange følelig nok.
Climaet er her, selv midt om Sommeren, sjeldcnt beha-
gcligt. Idelige Vinde bevæge uophørligt Luften, saa at en stille,
veile Amt. . >\