Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

33 paa at have Græs til Koerne, og det er ikke ualmindeligt at see Ploven, uagtet den ringe Afstand, hele 8, ja 14 Dage tidligere i Gang i Fyen, end i Jylland, Vesteregnen dog und- tagen. Saaetiden er her: for Havre fra forst til sidst i April, og for Bygget fra forst til sidst i'Mai. Men hvo, som hol- der sig til de sildigste af disse Terminer, lober Fare for, ikke at faae sin Sæd moden, og bjerger almindeligvis heist maa- deligt; thi lakker det forst hen ad Mikkelsdag, kan man ikke stole længere paa Veirct. Især er det nødvendigt at saae to- met Byg, Hvede, Havre og alle Slags Bælgsæd tidligt. — Hosten indtræffer almindeligviis ikke her førend sidst i August, imidlertid er der dog stor Forskjcl heri i de enkelte Dele af Amtet. Egnen ved Fredericia, hvis gode Jordsmon hastigt bringer Værterne til Fuldkommenhed, har sanledes f. Ex. i det mindste 8 Dage tidligere Host enb bjerge;, Hatting- og den -sire Deel af Norvang-Herreder, men holder omtrent Stand med Vesteregnen, nagtet her saacs meget tidligere. Efteraarets regnfulde Veirlig indfinder sig tidligt. Octo- bcr er ofte saa fugtig og saa kold, at den Vintersæd, som i denne Manned saacs, ved at spire i den dyndvaade Jord, alt da lægger Grunden til sin tilkommende Svaghed. — Dyrker man Kartofler, maae de optages ved Mikkelsdagstid. Sildi- gcre er det almindeligviis et uoverkommeligt Arbeide, som in- tet Mcnnesie holder ud. Hvo, som derfor holder over en tid- lig Vintersæd, og har en betydelig Kartoffelavl, kan ikke nok- som stræbe at benytte Tiden. Strænge Vintre afvcxle inch milde og stormfulde, saa, kaldte Soevintre, hvor Tange og Negn sjeldcnt afløses af klare Tage. Snadanne Vintre plcie at have terre Somre til Folge; dog er denne Regel ikke uden Undtagelse; thi de fugtige Som- re 1816 og 17 fulgte paa ligesaa fugtige Vintre. Nanr Vin- teren er stræng, have vi gjerne megen Snee. Barfrost j de egentlige Vintermaaoeder er derfor, ikke af synderlig Varighed. Mcest er den at befrygte i Marts Maaned, naar vi, som undertiden skeer, faae en Eftervinter, mange Gange følelig nok. Climaet er her, selv midt om Sommeren, sjeldcnt beha- gcligt. Idelige Vinde bevæge uophørligt Luften, saa at en stille, veile Amt. . >\