Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

36 Hvorledes er Udskiftningen? Ere Jorderne meget udparcellerede? Hvilke Folger har det havt? i Henseende ril Folkemængde, Dyrkning, Tillæg af Lrcarurer rc. rc.k ^^et er hsiligen at beklage, at Danmark, der gav Enropa Exemplet paa de forste Udsiiftninger, dyrt har maattet betale denne 2Ere. Uerfaren og for lidet bckjcndt med Agerbrugets sande Besiaffenhcd, troede man i hine Udsiiftningens Barn- domsaar at have gjort nok, naar Fællcdsiabet knn ophævedes, og enhver fik Raadighcd over sine Jorder. Vigtigheden af at as- sætte Eicndommene i samlede Lodder, give disse en hensigtsmæssig Form, tarere Jorden, udflytte o.s.v., indsaae man alt for scent. En stor Part af Landet er derfor hsist maadeligt udsiiftet, og iscer gjeldcr dette om den bedre Deel af Veilc-Amt, hvor Ud- skiftningen alt for mere hib et halvt Aarhnndrede siden blev fuldbragt. Udflytning er nemlig næsten flet ikke brngt. Hvert Slags Jord er inddcelt i ligesaa mange Lodder som Lodsejere. 2(f det N«re og Fjerne har enhver faaet sin Part, og lange, smalle Lodder ere for det meste overalt asstnknc. Derved cre opkomne Gaarde med 3, 4, O, 8, ja stundom 10 Lodder, almindeligviis med en hoist ufordeelagtig Figur og langt fraliggende. Saaledes kunne endnu Landsbyerne Hersleb, Pjedsted, Belling, N. Bjcrth, S. Vilstrnp, Heirup, Paa- bye m. fi. i Holmans,, Elboe- og Brust-Herreder, tjene som Erempler paa maadelig Udfliftning. — Bjerge - Herred er nærved at være værst faren. Dog, den Omstændighed, at Egnen er stærkt befolket, og Sognenes samt Byernes Areal lidet, hæver for en Deel Feilcne ved Udsiiftningen, da Afsian- den til Lodderne, som en Følge heraf, ikke overalt kan være betydelig. Men en regelmæssig Indhegning forhindres dog