Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1826

Serie: Første stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 223

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
F 55 to Havrekjerve. — I Ringgive, der har de r'lNgeste og siarpe- ste Jorder i hele Amtet, er folgende Scedsiifte brugeligt: D Byg, gjydsket, eller, naar Jorden er alt for ringe. Boghvede, 2, 3, 4) Rug, med 5, 6, 7, 8 og fiere Aar» Hvile. Paafaldende har den, i Forhold til Omstændighederne, betydelige Bygndfæd i denne Egn forekommet mig. Paa en as de største Bonder-Gaarde i Omme er f. Ex. i Aaret 1823 avlet 50 Traver Byg, og i Brande gjodes der kun til 2 Skpr. Rugsecd om Eftcraaret, medens man om Foraaret fyrer Gjod, ske ud til en Tde. Bygsæd. Bygavlen sial have tiltaget me- get i Vesteregnen, hvilket tilsirives Mergelens meer og meer ud- bredte Brug, hvorved raae Iorder komme i Dyrkning, og nn paa det ubarmhjertigste, ved Hjælp af dette Forbedringv-Middel, ud- slippes med Havre og Byg. Det Blandningsmsg, hvormed her saameget gjodsics, hjælper ogsaa meget til Frembringelsen ' Byg; saa at denne Seed ikke mislykkes saa ofte, som man, i Betragtning af Jordens Besiaffenhed, kunde troe; ja bærer endog i fugtige Aar fortræffeligt til. At man forresten her ikke saaer andet end 6 rådet Bog, forstaaer sig selv. Spergel, eller, som det i Vesteregnen kaldes. Hum, er ikke nær saa almindelige» dyrket, som jeg havde ventet. Sjel- dent indtager denne Plante uogen Plads i Sædskiftet. Som Grund hertil äussrer man, at al Vaarsæd, især Boghveden, altid er fyldt dermed, saa at man ikke behøver at dyrke denne Plante, hvis gode Egcnsiaber som Foderurt forresten erkjcn- dcs. Store Afgrøder giver den vel ikke, øg, som enhver anden Vært, holder den sig tilbage i stærk Tørke. Men neppe har Deirliget forandret sig, fsrcnd den driver mægtigt frem, og ved sin tætte Stand overtrækker og qvcelcr den af Tyrke eller Kulde forknyttede Boghvede. Spergelen synes derfor at være en Plante, dette Slags Iorder aldeles egen. Betydelige Afvigelser fra de her anførte Dyrkningsmaader c ve endnu yderst sjeldne. Tyregocd -Præstcgaards Mark, der uncegteligt er den bedst opdyrkede Plet i hele Egnen, og som har de frodigste Afgrøder nt fremvise, har endnu inlet fast Sædsiifte. Imidlertid udlægges Jorderne dog her med Klo- vcr, som er noget ualmindeligt i denne Cgn, Fuldt saa mange