Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 61 bage til den gamle Dyrknrngsmaade , sial ogsaa gjelde som en Indvending mod denne Drifts Gavnlighed. — Men hvorvidt kan man komme i 3 Aar, og er det andet end Mangel paa Udholdenhed, der har havt dette Skridt til Folge? Tre Aar endnu, og den nye Drift havde været i Gang, saafremt man ellers var gaaet rigtigt til Værks dermed. Umnelighcdcr maa ikke forlanges af en Indretning, der, ligesoin enhver anden, vil have Tid til at modne. Med stadigt "Hensyp til Gjodsiens Forøgelse, blive man altsaa ved at dyrke F-odernrtcr og Brak- frugter i den kraftfuldeste Isrd, eller gjode til dem; opoffre hellere noget i de fyrste Aar, for des snarere at komme til Maalet; men fremfor alt vakle man ikke i sine Planer, en Bebrejdelse, jeg troet at have bemærket, mange Landmænd fortjene, og fom vist i flere Henseender har stadet uendeligt meget. Endeligen frygte Mange de Vansiclighcder, -som Tyendet ved en Forandring af dette Slags, pleicr at gjore. Men cu Mand, der forstaaer nt haandhæve den huusfaderlige Myndig- hed, og som forresten er ophoiet over smaae Drillerier, vil fim lidet agte de Vansieligheder, som fra denne Side kunde mode ham. Og, for at indfyre Vcxelbrng, udfordres da der- til saa mange -nye Haandgreb eller saa store Forandringer? — Brugen af Hyppeplovcn og Exstirpatoren er dog vel alt, hvad strikte taget maa indføres. Svingploven, Skuffeploven, Saae-> maskiner, Kultivatorer o. s. v. cre ikke absolut nødvendige, men inaae mere betragtes som Fuldkommenhedens hyicste Maal. Ei hell'er bchover man strap at dyrke Gulerødder, Pastinakker, Knal, Roer o. s. v., men kan lade sig uoic for det fyrste mcd den simplere Kartoffelavl. Ikke desmindre nægter jeg ikke, at saaledcs som Vcrel- drift anbefales os af de fleste af vore Skribcntere i Landbrn- gct, meget kan indvendes derimod. Den uafbrndte Dyrkning af Jorden uden Hvile, passer ikke med vort betydelige O.væg- tillæg og Iordcns Besiaffcnhcd i en stor Deel af Landet. Man vilde for meget udsætte sig for Vejrligets Indflydelse r Henseende til ,Kvægets Underhold om Sommeren, og Meie-