Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1826
Serie: Første stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 223
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
74
tid hjemme i Gaarden selv. At omkaste dem er ikke Srnge-
ligt, skjondt Erfaring dagligt lærer, at Møddingerne aldrig ere
saa vel sammcnbrcendte ved Udkanterne, som i Midten. For
ved Paalæsningen desbedre at blande Iord og Msg sammen,
ncdfijæres Møddingen i pcrpendiculaire Snit med en egen
dertil forfærdlget Hakke. Forholdet, hvori Jorden blandes til
Möget, er forsijelligt. Er.Jordsmonet, som skal gjodes, godt,
eller har det været merglet, blandes 4 Dele Jord til een Deel
Mog. Men er det meget sandet, og Mergel et brugt, tages
indtil 10 Dele Jord til 1 Deel Msg.
I Faarestien strscr man om Sommeren Lyng, Mos,
Sandtorv rc., og bettytter dette Mog, efter at det har været
udkastet, og har ligget 14 Dage i en Dyttge, til Rlig om Ef-
teraaret. Faarcmsget, som falder om Vinteren, kommer i den
almindelige Modding for at blandes, med Jord.
I Tyregocd-Prcestegaard har Forfatteren sect Compost-
Moddinger af Maar og Mergel, nden Iblandning af Gjsdst'e.
Jstedet for Mergel var ogsaa brugt Kalk, som blev hentet i
Iellinge et Par Mile derfra. Een af disse Møddinger havde
staaet i 3 Aar, og var efter flere Omstikninger nu forst tjen#
lig til at brngcs. En anden, som kun havde staaet et Aars-
tid, var endnu lidet angreben af Kalken. Mærkelig er Mer-
gelcus Virkning i en saa indfluttet Masse. Mergelen havde
oploft sig, og var teminelig vel blandet med Maaret. Dog
bor erindres, at for den brugtes, havde den ligget et Aarstid
opkjort udenfor Graven.
Det kan ikke nægtes, at disse jordblandede Møddinger
snare vel passe med Local-Omstcendighedcrne i Vesteregnen.
Man har )ord nok at afskrælle, da Opdyrkningen deraf er
uoverkommelig; og naar just ikke sandede Hsie dertil afbenyt-
tes, eller Maaret reent bortsijæres, kan man ikke heller sige,
at Skade herved afstedkommes; thi Reproductions af de bort-
fsrte Fladtorv finder dog omsider Sted igjen, nemlig i en Tid
af 50 Aar, dersom Omstændighederne ere gunstige, og loo
Aar, dersom de ere ugunstige. Ja, naar Maarlaget har uo-
gcn Tykkelse, og Hensigten er at foretage en Opdyrkning, an-
sces det endog som gavnligt, saaledcs at bortf-re noget af