Om Arbejderforeninger
Til Oplysning og Vejledning

Forfatter: H. Chr.

År: 1867

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 56

UDK: 334.5 Son

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 66 Forrige Næste
6 sagt, Han er kommen paa en Skraaplan, hvor han glider dybere og dybere, det Ene foder det Andet af sig, den ene gode Fo- lelse hos ham Udstakkes efter den anden. Fremtiden ligger mork for ham, han einer intet Haab, Modet synker og han giver ganske tabt. SkUlde Nogen mene, at dette Billede er for merkt, saa tor jeg desværre paastaae, at Virkeligheden frembv- der altfor mange saadanne. Meningen er jo ikke, at det kun er den Slags Mennesker, her er beskreven, som Arbeidersoreningerne ere bestemte til at reise op; de, der forst ere sunkne saa dybt, lade sig vanskelig reise igjen; men kan Armod og dermed folgende Gjæld og Næ- ringssorger Udbrede saa megen sædelig Elendighed, som vi dag- lig see, saa er det ogsaa aabenbart, hvilken Betydning et sorg- frit Udkomme og timeligt Velvære har til at hæve Menneskenes ædlere Følelser og vække deres aandelige Liv, og hvilken Vel- signelse det maa være for det hele Samfund, naar man fan sinde Midler til at bryde sine Lænker og fremme disse Goder. Det er i Erkjendelsen heraf at man har Udtænkt og valgt Den Vei, som Arbeidersoreningerne gaae, idet dlsse virke til at forbedre Medlemmernes Kaar og aabne dem lyse Udsigter til Fremtiden for derved at faae dem til med godt Mod at reise deres Hoveder. Fremgangsmaaden er da denne: et Antal „Arbejdere" forene sig om i Fcelledsstab at forsyne sig selv med deres Livsfornodenheder; der er ingen Mand saa fattig, at der jo er visse saadanne UUNdværlige For- nødenheder, som han maa kjsbe, og der er neppe nogen Mand i saa Usle Kaar, at han ikke med en alvorlig Dillie, om endog med nogen Selvfornægtelse, ngenlig kan undvære nogle faae Skillinger af sin Fortjeneste. De begynde da med i hver Uge at flyde sammen, hvad de kunne afsee af deres Indtægt, og blive ved hermed indtil de paa denne Maade have famlet sig en lille Sum, hvormed de kunne begynde deres Jndkjob. Der er Foreninger i England, der have begyndt deres Virksomhed med 7 Medlemmer og en Kapital af 10 a 20 Rdlr., der er