Om Arbejderforeninger
Til Oplysning og Vejledning
Forfatter: H. Chr.
År: 1867
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 56
UDK: 334.5 Son
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
sagt, Han er kommen paa en Skraaplan, hvor han glider dybere
og dybere, det Ene foder det Andet af sig, den ene gode Fo-
lelse hos ham Udstakkes efter den anden. Fremtiden ligger
mork for ham, han einer intet Haab, Modet synker og han
giver ganske tabt. SkUlde Nogen mene, at dette Billede er for
merkt, saa tor jeg desværre paastaae, at Virkeligheden frembv-
der altfor mange saadanne.
Meningen er jo ikke, at det kun er den Slags Mennesker,
her er beskreven, som Arbeidersoreningerne ere bestemte til at
reise op; de, der forst ere sunkne saa dybt, lade sig vanskelig
reise igjen; men kan Armod og dermed folgende Gjæld og Næ-
ringssorger Udbrede saa megen sædelig Elendighed, som vi dag-
lig see, saa er det ogsaa aabenbart, hvilken Betydning et sorg-
frit Udkomme og timeligt Velvære har til at hæve Menneskenes
ædlere Følelser og vække deres aandelige Liv, og hvilken Vel-
signelse det maa være for det hele Samfund, naar man fan
sinde Midler til at bryde sine Lænker og fremme disse Goder.
Det er i Erkjendelsen heraf at man har Udtænkt og valgt
Den Vei, som Arbeidersoreningerne gaae,
idet dlsse virke til at forbedre Medlemmernes Kaar og aabne
dem lyse Udsigter til Fremtiden for derved at faae dem til med
godt Mod at reise deres Hoveder. Fremgangsmaaden er da
denne: et Antal „Arbejdere" forene sig om i Fcelledsstab at
forsyne sig selv med deres Livsfornodenheder; der er ingen
Mand saa fattig, at der jo er visse saadanne UUNdværlige For-
nødenheder, som han maa kjsbe, og der er neppe nogen Mand
i saa Usle Kaar, at han ikke med en alvorlig Dillie, om endog
med nogen Selvfornægtelse, ngenlig kan undvære nogle faae
Skillinger af sin Fortjeneste. De begynde da med i hver Uge
at flyde sammen, hvad de kunne afsee af deres Indtægt, og
blive ved hermed indtil de paa denne Maade have famlet sig
en lille Sum, hvormed de kunne begynde deres Jndkjob. Der
er Foreninger i England, der have begyndt deres Virksomhed
med 7 Medlemmer og en Kapital af 10 a 20 Rdlr., der er