Om Arbejderforeninger
Til Oplysning og Vejledning

23 bar indskrænket sig til Udsalg af almindelige Hokervarer, men har, som man har sagt, „en fUldstændig Urtekramhandel." Dette er nu ingenlunde Tilfældet; Udsalget er ikke forsynet med andre Artikler end de, der forbrugcs i de fleste HuUsholdninger og iom „Arbejderne" have tilraadet at anskaffe, men deriblandt rigtignok de sædvanlige Kolonialvarer. Man maa vel spørge, hvorfor Foreningen ikke sknldk have samme Ret til at forsyne ug selv med Kolonialvarer som med Hokervarer; ved at be- grændse sig selv saa snevert, vilde Foreningen sikkert have slaaet sig selv ihjel, ikke engang funnet dække sine Udgifter, endsige faae Overskud, ikke kunnet faac Brng for de stadig voxende Bidrag. Principet er atter i denne Henseende, ikke at sætte sig nogen Grændse, men være belavet paa at fiinne anvende med Fordeel og forrente saa mange Penge det skal være, og derfor efterhaanden som Midlerne vo$e, at Udvide Virksomheden i alle 'Retninger. I England er man allerede saa vidt, at man ikke blot optager de sorstjællige sædvanlige Handelsgrene i Forenings- virksomheden, men man har sine egne Moller, Slagterier, Ba- gerier osv., fin egen en gros Handel og paa fine Steder tænker man paa at faae sine egne Skibe til at hente Varerne hjem over Verdenshavene. Maaikee vil Nogen forskrækket sporge: men hvad vil saa Enden blive? jeg tor ikke indlade mig paa at give Svaret; en Englænder vilde ufejlbarlig svare: „na- mrligvns, at enhver By kommer til at Udgjore een stor fælles Arbejderforening, og saa faae vi det forst alle rigtig godt." Der er slUttelig gjort Foreningen Bebrejdelse, at den „ikke har vlist Handelsstanden det allerringeste Hensyn." Dette kan forstaaes saaledes, at man ikke har raadfort sig med den og forelagt den Sagen, inden den blev sat i Gang. Hvis dette er Meningen, saa kan Bebrejdelsen med Rettte vendes om: hele Planen blev fra den forste Begyndelse fUldstændig offentliggjort og Vedtægterne bekjendtgjorte, altsaa ogsaa for Kjobmændene, ikke Een sagde et Ord eller lod sig mærke med noget s men rørft da Sagen var saa vidt fremmet og sat i Gang, at den itke længer lod sig standse eller ændre, da kom deres Angreb; og ret mærkeligt er det dog, at saadanne Kjobmænd, som selv