Om Arbejderforeninger
Til Oplysning og Vejledning

38 de ikke ville Hütte sig nærmere og nærmere sammen og ved dette Sammenhold bestræbe sig for, stadig at hæve sig til et hoiere Trin i Samfundet og i deres Medborgeres Agtelse. Vi have. Kammerater! i vor egen Haand Magten til at reise os og det er, saavidt jeg ftjonner, overflødigt for os at Undertegne An- dragender til Andre om at gjore for os, hvad vi selv bedst funiie gjore. Lad os blot aflægge vore to overflødige Fornøden- heder, Brændevinet og Tobakken, lad Alle flutte sig til Arbejder- foreningerne og gjore denne Bevægelse titen stor Magt i Landet! have allerede seet saa velsignede ResUltater af denne Sag og jo mere vi anstrenge os for at gjennemfore vore Principer, desto rigere FrUgter ville vi hoste. (Bifald) R a ad mand Heywood nævnede nogle af de Farer, som Arbejderforeninger ere Udsatte for, deriblandt Mangel paa Dygtig- hed og Forsynlighed hos Bestyrelsen (som kun kan læres ved Ovelse og Erfaring) og Mangel paa gjensidig Tillid; han omtalte to Foreninger, som foreløbig vare opløste paa Grmid af Uredelig- hed, flet Bestyrelse og ved at give Kredit. Idet han talte om Foreningens Betydning for Kjsbmændene, erklærede han, som selv var en af dem, at de havde ingen Aarsag til at beklage sig, da det var et as Foreningens Principer ikke at sætte Priserne ned, det Eneste, hvori den concmerede med dem, var i Varernes Kvalitet, og det var baade lovligt og gavnligt. Taleren, der havde 30 Aars Erfaring i denne Sag, paapegede de Vanskelige heder og Hindringer, de i Begyndelsen havde havt at kjæmpe imod, og fremhævede deriblandt, at de ikke havde havt nogen Beskyttelse af Loven og at de havde manglet tilbørlig oplyste og kyndige Mænd til at sætte Sagen i Gang og styre den. Han roste den nuværende Bestyrelse for den Dydighed og Ind- sigt, den Uegennyttighed og Ufortrødne Opoffrelse, hvormed den havde givet Sagen et Utroligt Opsving og det paa en saadan Maade, at det maatte skaffe enhver Bank, Kjobmand og Handels- forening en Uindskrænket Tillid, idet den strengt havde vaaget over, han turde sige mere samvittighedsfUldt end Kjobmanden, at Alt betræffende Darernes Kvalitet, Vægt og Maal gik fllld- kommen ærligt til, og hvis den ikke gjorde det, svigtede den