Om Arbejderforeninger
Til Oplysning og Vejledning

49 gen gaae sin gode Gang og forskaffe dem den Uafhængighed og Velvære, som er ethvert Menneskes Livsbetingelse (Bifald). Det glæder mig at hore, at et af Eders forste Prmciper er, at der ikke maa gives Kredit. Dersom I vide Bested om, hvorledes det gaaer til — især i de Egne, hvor Befolkningen lever as Agerbrug — naar Arbejderne komme i Gjæld til Kjobmanden, hvorledes den efterhaanden voxer, medens hans Kreditor har sanget ham ligesom en Edderkop fanger et Insekt i sit Væv, og holder ham bunden saa han ikke kan gaae til nogen anden Butik, og venter blot Paa den beieilige Tid, f. Ex. efter Ho- sten, da han kan falde over ham og lade ham betale Kapital med Uhyre Renter — kjender I noget til disse Forhold, som ere ganske almindelige, især i vore Landdistrikter, saa ville I kunne indsee, at et saadant System, hvorefter der ikke gives Kredit, er den største og nflatteerligste Velgjerning, man kan vise den Slags Folk. Greven fortalte derpaa et smukt Exempel paa veldædig Samvirken mellem Befolkningen, baade Rige og Fattige, hvorved de ved Ugenlige Bidrag i Lobet af 10 Uger tilvejebragte 52 £ (470 Rd.) til Hjælp for de nødlidende Ar- bejdere i Lancashire Under BomUldskrisen. Bar det ikke, spurgte han, det samme Princip, som gjælder for Arbejderforeningerne? (jo!) var det ikke at gjore mod Andre, som vi ville at de ffulle gjore mod os? var det ikke en Bestræbelse for at fremme hver- andres Velfærd? naar jeg derfor ved den Belærelse, jeg her lasten har modtaget, er blevet istand til at bringe denne Sag t Gang i min egen Egn, saa vil jeg allerede forefinde Folket der forberedt paa at modtage og handle efter disse Prmciper. Jeg er her blevet fuldkommen overbeviist om, at Arbeiderfor- eningssystemet har frembragt de store Resultater, som vi meest trænge til, store baade materielle, moralske og so- ciale Resultater. Flere Talere have gjort opmærksom paa, at et Menneskes physiske Sundhed beroer paa hans Nærings- midlers Beskaffenhed, og hvis der gives et Bedrageri, der er ftørre og uforsvarligere end andre, saa maa det være Forfalsk- ning af de Livssornodenheder, som den fattige Mand kjober; og bog gaaer denne Forfalskning i Svang efter en stor Maale- Sonne: Dm Arbejderforening«. 4