Om Arbejderforeninger
Til Oplysning og Vejledning

Forfatter: H. Chr.

År: 1867

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 56

UDK: 334.5 Son

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 66 Forrige Næste
- - J!’’ - 54 Meninger; saa funbe jeg forstaae, at Folk blev bange; men man kan ikke tænke sig noget mere Uskadeligt end hvad I have taget Eder for: her er et Antal Mennefler, som have flaaet sig sammen fordi de onfle at have gode Levnetsmidler og Klæder, de føle sig tilfredse og opdrage sig selv og deres Born godt. Det er det Uskyldige Formaal, som de have fæstet Die paa, og hvor kan noget Mennefle, der har Medfølelse for sine Brodre, see nogen Fare deri? jeg synes tvertimod, at Enhver skulde glæde sig derover og over ethvert Middel, der kan bidrage til at gjore den talrige Arbeidsklasse lykkelig, glad og tilfreds med sin Stilling, glæde sig over, at Verden er aaben for dem, at de have faaet lyse og lovende Udsigter, og at det afhænger alene af dem selv, næst Guds gode Bistand, om de ville for- blive i deres sørgelige Stilling, som Mange af dem ere i, eller de ville hæve sig til en hæderlig Plads i Middelstanden eller endnu hoiere og erhverve sig Navn i Klmst og Videnflab. Ja, jeg maa gjentage det, naar det fun er dette Forhold, Arbeids- klassen sætter sig, forstaaer jeg ikke, hvor noget Menneske eller nogen Stand kan have noget derimod. Jeg takker Gild, at jeg for min Part nu er ti Gange saa rolig som for, fordi jeg nu kjender deres Følelser, Onsker og Bestræbelser og seer, hvad det er, de have for; det glæder mig at see, at deres Formaal er godt, at de Principer, hvarom de have forenet sig, ere rig- tige og sande, og enhver Mand af Stand maa glæde sig over at have oplevet den Tid, hvor han funbe see den store Folke- masse i England saaledes Udviklet, at Enhver med Fornoielse fan komme sammen med dem, aabent Udtale sin Mening, for- handle de vigtigste Ting med dem og blive modtagen af dem med aabne og varme Hjerter. Det, Folket onffer, er „at leve og lade leve", at reise sig selv i Samsimdet og at see Enhver rnndtomkring sig, ikke blot her i Landet, men paa hele Jordens Overflade, at hæve sig til det samme hæderlige Trin. De Rige og mægtige, som komme Eder imode og række Eder en hjælp- som Haand, handle derved i deres egen Interesse og styrke og belæste derved visseligen Grundvolden under det Huus, hvori de selv boe.