Om Arbejderforeninger
Til Oplysning og Vejledning
Forfatter: H. Chr.
År: 1867
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 56
UDK: 334.5 Son
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- - J!’’ -
54
Meninger; saa funbe jeg forstaae, at Folk blev bange; men
man kan ikke tænke sig noget mere Uskadeligt end hvad I have
taget Eder for: her er et Antal Mennefler, som have flaaet sig
sammen fordi de onfle at have gode Levnetsmidler og Klæder,
de føle sig tilfredse og opdrage sig selv og deres Born godt.
Det er det Uskyldige Formaal, som de have fæstet Die paa, og
hvor kan noget Mennefle, der har Medfølelse for sine Brodre,
see nogen Fare deri? jeg synes tvertimod, at Enhver skulde
glæde sig derover og over ethvert Middel, der kan bidrage til
at gjore den talrige Arbeidsklasse lykkelig, glad og tilfreds
med sin Stilling, glæde sig over, at Verden er aaben for dem,
at de have faaet lyse og lovende Udsigter, og at det afhænger
alene af dem selv, næst Guds gode Bistand, om de ville for-
blive i deres sørgelige Stilling, som Mange af dem ere i, eller
de ville hæve sig til en hæderlig Plads i Middelstanden eller
endnu hoiere og erhverve sig Navn i Klmst og Videnflab. Ja,
jeg maa gjentage det, naar det fun er dette Forhold, Arbeids-
klassen sætter sig, forstaaer jeg ikke, hvor noget Menneske eller
nogen Stand kan have noget derimod. Jeg takker Gild, at
jeg for min Part nu er ti Gange saa rolig som for, fordi jeg
nu kjender deres Følelser, Onsker og Bestræbelser og seer, hvad
det er, de have for; det glæder mig at see, at deres Formaal
er godt, at de Principer, hvarom de have forenet sig, ere rig-
tige og sande, og enhver Mand af Stand maa glæde sig over
at have oplevet den Tid, hvor han funbe see den store Folke-
masse i England saaledes Udviklet, at Enhver med Fornoielse
fan komme sammen med dem, aabent Udtale sin Mening, for-
handle de vigtigste Ting med dem og blive modtagen af dem
med aabne og varme Hjerter. Det, Folket onffer, er „at leve og
lade leve", at reise sig selv i Samsimdet og at see Enhver
rnndtomkring sig, ikke blot her i Landet, men paa hele Jordens
Overflade, at hæve sig til det samme hæderlige Trin. De Rige
og mægtige, som komme Eder imode og række Eder en hjælp-
som Haand, handle derved i deres egen Interesse og styrke og
belæste derved visseligen Grundvolden under det Huus, hvori
de selv boe.