Om Arbejderforeninger
Til Oplysning og Vejledning
Forfatter: H. Chr.
År: 1867
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 56
UDK: 334.5 Son
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
skjcellige Forhold i England" maa forstumme. Der er jo et
gammelt Ord om, at der gives visse Folk, som man ikke skal
lade see halvsærdigt Arbeide, ikke fordi Arbejdet behover at
skamme sig ved at det endnU fim er halvfærdigt, men fordi de
visse Folk mangle Fremsyn og derfor ikke funne gjore For stjæl
imellem, hvorledes en Ting seer ud, naar den lige er begyndt,
og hvorledes den vil komme til at see Ud, naar den bliver fær«
dig. Der har være adskillige saadanne „visse Folk", der ved i
Forbigaaende at see vor Arbeidersorenings Udsalgs Skilt der-
med have troet sig fuldkommen sat ind i Sagen og have soll
sig kaldede til at optræde som Dommere og Kritikere, men det
turbe vel af det Foregaaende være blevet klart for enhver op-
mærksom Læser, at hvad der her er fleet med Arbeiderforeningen
i Thisted og hvad der er at see af den, er endnu kim en lille
Begyndelse, er kun det forste, men nødvendige Skridt mod det
Maal, som jeg fra forste Stund har havt for Die, og som jeg
ikke skal tabe af Syne, | aa længe Vorherre vil give mig Kraft og
Naade til at virke for denne store Folkesag.
Efterskrift:
Inden dette lille Skrift forlader Pressen kan jeg endnu meddele Udfaldet
af det første Kvartal, esterat Thisted Arbejderforenings Udsalg er aabnet: esterat
alle Udgifter ere dækkede og 5 % Renter as de indskudte Artier ere betalte, har
man as Overskudet kunnet bereregne Medlemmerne 6 Sk. paa hver Rigsdaler
af deres Kjob. Dette Forhold svarer omtrent til 1 sh. 3 d. paa hvert £
ester engelsk Beregning. De, der fjende noget til de engelske Arbejderforenin-
ger, oibe. at delte i England er en temmelig sædvanlig Dividende, naar und-
lages de enkelte store Foreninger, der selv tillige drive deres en gros Handel
og saaledes kunne opnaae en storre Fordeel; det er endog sædvanligt, at de
engelste Foreninger ssrft esterat have beftaaet i nogen Tid kunne opnaae det
Resultat, som vi i det forste Kvartal ere komne til, og dette er da et nyt
Bevis for, al de engelske Forhold ikke ere gunstigere for Sagen end vore,
naar der kun gribes an med godt Mod.