Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

Forfatter: C. Christiansen

År: 1905

Forlag: G. E. C. Gad's Universitetsboghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 52

UDK: 50

DOI: 10.48563/dtu-0000273

Særtryk af Københavns Universitets Indbydelsesskrift, November 1905

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 62 Forrige Næste
bejde, som tidligere blev udført af Mennesker, overgives til en Maskine, tilsyneladende gør et Tilbageskridt, eftersom Maskinen ofte bruger mere fysisk Energi dertil, end Men- nesket gjorde. Her som overalt er jo Hensynet til Bekost- ningen det afgørende. VI. Man kommer herved til at stille sig det Spørgsmaal: har den Energimængde, der udkræves for at frembringe en vis Genstand, el Industriprodukt, en bestemt Størrelse? kan der herpaa bygges en Bestemmelse af dens Værdi, af dens Pris? For at gøre det tydeligere, hvad her tænkes paa, ville vi skælne mellem to meget forskellige Ting. Ma- skinkraften kommer til Nytte paa to Maader: enten ved at ildføre Arbejde for os eller ved at levere færdige Genstande, som vi kunne købe i Lagre eller Butikker. Købe vi Energi, være sig i Form af Elektricitet, Kul eller Petroleum, saa betale vi i Forhold til Slørreisen af Energimængden vi modtage; derved bestemmes saaledes Prisen paa elektrisk Lys, ligeledes indgaar Energiforbruget som et væsentligt Moment i Bestemmelsen af Jernbane- og Dampskibstakster. At her Energiforbruget igen er meget variabelt, saaledes at samme Resultat kan opnaas med meget forskelligt Forbrug, er en bekendt Sag. Købe vi derimod en fuldfærdig Genstand, saa følger der i Reglen intet med af det Arbejde eller rettere af den Energimængde, som har været medvirkende ved dens Forfærdigelse. En Snedker har f. Eks. lavet et Bord. Han gør da mange forskellige Slags Arbejder, han saver, Iløvler, polerer og faar del tilsidst færdig. Hvad er der da blevet af den Energimængde, han har afgivet til Bordet, altsaa af hans „Arbejde“. Det er altsammen blevet til Varme, idet Træet er blevet opvarmet ved at bearbejdes. Men denne Varme er ganske værdiløs; i sig selv er den af ringe Værdi, hvis den skulde betales med Penge, men her er den tilmed gaaet bort, har fordelt sig over Værkstedet og derfra over den omgivende Luft; ved denne Fortynding har den mislet