Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid
Forfatter: C. Christiansen
År: 1905
Forlag: G. E. C. Gad's Universitetsboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 52
UDK: 50
DOI: 10.48563/dtu-0000273
Særtryk af Københavns Universitets Indbydelsesskrift, November 1905
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
samvittighedsfuld i Udøvelsen af den, idet han inden for
visse Grændser er den styrende og ansvarshavende. Tilsidst
kommer alt an paa ham, Maskinen kan ikke gøres an-
svarlig.
Endnu betydningsfuldere bliver hans Stilling ved den
egentlige Fabrikationsvirksomhed, hvor det ikke drejer sig
om at tilvejebringe en enkelt begrændset Genstand, men om
en ubegrændset udstrakt Genstand eller en ubegrændset
Mængde ens Genstande, som f. Eks. i et Bogtrykkeri. I
disse Tilfælde gaar tillige et andet Arbejde forud, saaledes
i Bogtrykkeriet Fremstillingen af Satsen, som andre Ar-
bejdere besørge; der faar Arbejderens Omhu en saa meget
større Betydning, som enhver Fejl gaar Tusinder Gange igen.
At det fysiske Arbejde ikke er Hovedsagen, om det end
ofte er nødvendig at sætte Mennesker dertil, ses ogsaa ved
at lægge Mærke til, at alt fysisk Arbejde kan gøres ved
Hjælp af Maskiner. Naar man ikke altid bruger Maskine
dertil, ligger det i den store Bekostning, der er forbunden
med at opfinde og bygge Maskinen. Kun naar det drejer
sig om et Arbejde, der skal gentages mangfoldige Gange, kan
det betale sig at indrette en særlig Maskine dertil.
Idet saaledes det fysiske Arbejde ikke kan siges at være
det vigtigste, men at Arbejderen nærmest maa betragtes
som den, der indenfor et snævert begrændset Omraade
leder Virksomheden, kan hans Løn heller ikke bestemmes
ved at maale det fysiske Arbejde, han har udført. Selv
inden for Haandværket vilde man derved begaa den største
Uretfærdighed; man kan dog ikke lønne Smeden og Skræd-
deren i Forhold til det Arbejde, maalt i Pundfod, som de
have gjort. Her indtræder da den uheldige Situation, at den
Side af Arbejdet, som kan maales, ikke kan lægges til Grund
for Vurderingen af det, medens den anden Side af det, som
afhænger af Arbejderens Uddannelse, Intilligens og Omhu,
ikke kan maales. Naar det derfor ofte udtales, at Arbej-
deren kan kræve Løn i Forhold til det Arbejde, han har
lagt ned i Værkel, saa er det jo sandt og ret, men det fører