Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid
Forfatter: C. Christiansen
År: 1905
Forlag: G. E. C. Gad's Universitetsboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 52
UDK: 50
DOI: 10.48563/dtu-0000273
Særtryk af Københavns Universitets Indbydelsesskrift, November 1905
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
ingen Vegne, eftersom vi intet Maal have for Arbejdets
Størrelse, og derfor heller ikke kunne bygge en Lønnings-
skala derpaa.
VIII.
Naar man betragter en eller anden større Virksomhed
og lægger Mærke til, hvorledes Udbyttet fordeles, vil man
finde, at Lønnen gennemgaaende er desto mindre, jo større
det fysiske Arbejde er. Uden videre at betegne dette som
en Uretfærdighed, gaar aabenbart ikke an, naar man ser
det gentage sig alle Vegne og til alle Tider. Det bliver
ogsaa, synes mig, nogenlunde forstaaeligt, naar man betænker,
hvad her er udtalt om det fysiske Arbejdes Betydning. Men
et Eksempel fra et helt andet Omraade kan maaske oplyse
det yderligere. I en Armee er der over de Menige sat Løjt-
nanter, Kaptajner, Oberster, Generaler. Det Antal Personer,
der staar under enhver af dem, naar man gaar opad i
Rækken, vokser nogenlunde i geometrisk Forhold, medens
Lønningerne omtrent vokse i aritmetisk Forhold. Noget
lignende vil findes overalt. Det er det større Ansvar, den
større Indflydelse paa Virksomheden i det hele, der betinger
den højere Løn.
Vi kunne f. Eks. se paa Forholdene ved en meget stor
Bedrift, f. Eks. et Skibsbyggeri, som beskæftiger flere Tu-
sinde Mennesker. Her finde vi Haandlangere, faglærte Ar-
bejdere, Ingeniører med højere Uddannelse og endelig den
egentlige, overordnede Ledelse. Det er meeet muligt, at
Direktøren ikke har nogen teknisk Indsigt eller Uddannelse,
oe doe vil det hele komme til at afhænge af ham. Skaffer
han Forretningen gode Bestillinger, saa er alt godt, men
ingen Dygtighed hos det underordnede Personale kan bøde
paa de Fejl, han begaar. Men for at han skal fylde sin
Plads maa han paa den ene Side kende Markedet, vide
hvad der kan forlanges paa det, og paa den anden Side
vide, hvad Fabrikken kan præstere og hvad det vil koste
den. Gaar man fra ham ned gennem hele Rækken af Per-