Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

20 endnu. Meget mulig er del ogsaa, at vi bør betragte Kullene som en Arv, Slægten har faaet, som sætter den i Stand til at udvide sit Blik og sin Indsigt i Tingenes Natur og derved giver den Evne til at ernære sig selv, ligesom Kyllingen lever af Æggeblommen indtil den er kommen saa vidt, at den kan staa paa egne Ben. Man har vistnok Ret til at sige, at Menneskeslægten i vor Tid bærer sig ad som saa mange rige Arvinger gør, den misbruger den Rigdom, der er falden i dens Lod, be- nytter den til at udfolde en mangeartet Luksus, der, som man let ser, i det væsentlige er betinget af Kullene. Men det er jo ganske unyttigt at klage derover; ingen kan vente, at Nutiden vil give Afkald paa selv den mindste Fordel af Hensyn til de kommende Slægter. En saadan Forholds- regel lod sig desuden kun gennemføre, naar alle de kul- producerende Lande vare enige derom, og da det dog er givet, at Forraadet vil slippe op, saa kan Kalamiteten kun forhales, ikke afværges, og Menneskeslægtens Skæbne bliver altsaa dog tilsidst den samme. Det værste er, at Arven hidtil er bleven fordelt saa ulige imellem Børnene, at den Udjævning i Kaar, som den har gjort mulig, kun skrider yderst langsom frem. Men der kan alligevel i denne Ødslen med Kullene ligge Spirer til virkelige Fremskridt. Den muliggør mang- foldige Opdagelser og Opfindelser, som dog i Reglen tilsigte en Besparelse af Arbejde og Forbrug. Og det kan haabes, at vi derigennem kunne naa til at opdage nye Energikilder, om hvis Natur og Egenskaber vi ingen Anelse have. Vel fører vor hidtidige Erfaring af, at alle Naturkræfter vise en Tilbøjelighed til at omdannes til Varme, med Nødvendighed til, at Solen maa slukkes, at alle Temperaturforskelle maa udjævnes og dermed alt Liv forsvinde. Men det maa vel erindres, at denne Betragtning af Tingene hviler paa en meget begrænset Viden om den uorganiske Naturs Egen- skaber. Ja, det synes endog, at den, som Pellat fornylig har gjort opmærksom paa, fører til Vanskeligheder af en særegen Art.