Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid
Forfatter: C. Christiansen
År: 1905
Forlag: G. E. C. Gad's Universitetsboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 52
UDK: 50
DOI: 10.48563/dtu-0000273
Særtryk af Københavns Universitets Indbydelsesskrift, November 1905
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
Alle de Forandringer, som kunne foregaa i den materielle
Verden, ere betingede af, at der findes Forskelle, eller om
man vil, Modsætninger i den, som efterhaanden udjævnes.
Jo større Forskellene ere, des hurtigere ville i Reglen de
Processer, som betinges af dem, foregaa. Gaa vi derfor i
Tanken tilbage igennem Tiderne, maa vi vente at finde
I O O '
større og større Forskelle, og derfor ogsaa hurtigere og
voldsommere Processer. Under disse Omstændigheder er
det næppe muligt at tillægge Verden en uendelig høj Alder,
thi i saa Fald maatte den Tilstand, som nu forefindes,
forlængst være indtraadt, og Verden maatte nu være naaet
til sin endelige Tilstand, være stivnet, død. Vel kunde man
tænke sig, at Verden fra Evighed af havde ligget hen i en
Døs, ligesom Krudtet kan gemmes i lange Tider og derpaa
kan antændes, men dette vil saa forudsætte en Indgriben i
Verdensudviklingen af ubekendt Natur. Saasnart man
derfor nødes til at antage, at Verden har en Begyndelse i
_ Tiden, saa er det i Princippet det samme som at antage,
at der stadig kan finde „Skabelser“ Sted, hvorved der
aabnes en Dør for Muligheder, som ligge ganske udenfor vor
Erkendelse.
XL
Til at opvarme Vandet i Dampkedlen bruge vi nu den
kemiske Energi, som omdannes til Varme, idet Kul og Ilt
forbinde sig med hinanden. Om denne Forbrændings
egentlige Natur vide vi intet med Sikkerhed. Meget synes
at tyde paa, at den er en Følge af Tiltrækningen mellem
Kulstoffets og Iltens Molekyler. For at en Forbrænding
skal finde Sted, maa Brændselet opvarmes saa meget, at
noget af det bliver flydende eller luftformigt, saaledes at de
enkelte Molekyler frit kunne bevæge sig. De tiltrækkende
Kræfter mellem Kulstoffets og Iltens Molekyler kunne da
komme til at virke, de forbinde sig da med hinanden,
enten de nu kommer til Berøring eller blot dreje sig om
hinanden parvis. Varmen er da den i Massen opstaaede