Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

23 uorganiske Natur Hinder med lige saa mærkværdige Egen- skaber, saa de( er ikke utænkeligt, at noget saadant kan tilvejebringes. Ja, man faar ved at studere Naturen det Indtryk, at alt, hvad der kan bringes til at træde klart frem for Anskuelsen, ogsaa findes i Mulighedernes Rige. Hensigten med hvad her er sagt om Molekylernes Be- vægelse er ikke alene at henlede Opmærksomheden paa den Energimængde, der findes i dem, men det skulde tillige stille os paa el Standpunkt, hvorfra det bliver lettere at forstaa den Sag, vi nu skulle omtale. Lige til det sidste Tiaar er man i Fysik og Kemi bleven staaende ved, at Atomerne dannede Grænsen for vor Viden og Tænken over Legemernes Bygning. Dette er nu anderledes. De sidste Aars Opdagelser have bevirket, at det nu staar for os som uimodsigeligt, at Atomerne hver for sig danne en Verden af en højst mærkværdig Bygning, og at den Energimængde, de indeholde, overgaar alt, hvad man har kunnet tænke sig. Netop fordi saa store Energimængder ligge skjulte der, at der vel kan være Tale om, at de i Tidens Løb kunne blive tagne i Brug, ganske vist ad Veje, som ingen nu kan ane, vil det være naturligt at omtale Sagen her. Den endnu levende tyske Fysiker Hittorf opdagede for henved et halvt Aarhundrede siden, at ethvert negativ elektrisk Legeme, som befinder sig i et lufttomt Rum, ud- sender Straaler, der vel ligne Lysstraalerne, for saa vidt som de kunne frembringe Skygger ligesom Lyset, men som ellers ere meget forskellige fra Lysets Straaler. Disse nye Straaler, man kalder dem Katodestraaler, tiltrækkes af et positivt elektrisk Legeme, og frastødes af et negativt Legeme. Ramme de en let bevægelig Flade, saa støde de den bort. Det er derfor rimeligst, at de bestaa af ganske smaa Legemer, der ere ladede med negativ Elektricitet. Idet den ene Par- li kkel følger efter den anden i Straalen, er del som om det var en elektrisk Strøm, og man finder da ogsaa, at en Magnet, der bringes tæt hen til Katodeslraalen, faar den til at bøje sig til Siden, som om den var en bøjelig elektrisk Leder. Katodestraalens enkelte Dele maa bevæge si« med o o