Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid
Forfatter: C. Christiansen
År: 1905
Forlag: G. E. C. Gad's Universitetsboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 52
UDK: 50
DOI: 10.48563/dtu-0000273
Særtryk af Københavns Universitets Indbydelsesskrift, November 1905
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
en uhyre stor Hastighed, thi den Varme, der frembringes,
naar de støde imod et Metal, som Platin f. Eks., kan smælte
og fordampe Metallet. De elektriske Smaadele, hvoraf
Katodestraalerne bestaa, har man kaldet Elektroner.
Englænderen J. J. Thomson har af den Indvirkning,
som elektriske og magnetiske Kræfter udøver paa Elek-
tronernes Bevægelse, beregnet, at deres Hastighed er noget
som 4000 Mil i Sekundet, en Tiendedel af Lysets Hastighed.
Hvilket det Legeme er, som de udgaa fra, er ligegyldigt,
de have altid de samme Egenskaber, hvoraf han slutter,
at Elektronerne ikke ere Atomer eller Molekyler, men løs-
revne Dele af disse. Ved at sammenligne deres elektriske
Ladninger med Ladningerne, som de Joner, der findes i
enhver Saltopløsning, indeholde, kommer han til, at der
maa være noget som Tusinde Elektroner i et Atom.
Et Atom har altsaa en vis Lighed med Solsystemet.
Hvis man med Hollænderen H. A. Lorentz antager, at den
positive Ladning i Atomet er jævnt fordelt over dette, ville
Elektronerne drages ind imod Atomets Midtpunkt med en
Kraft, der forholder sig ligefrem som deres Afstand derfra.
Hvis de alle have samme Ladning og Masse, ville de be-
skrive Elipser med fælles Omløbstid, hvis man da kan
se bort fra de Frastødninger, de udøve paa hverandre.
At dette ikke er løs Tale om dunkle Ting har P. Zeeman
godtgjort paa følgende Maade. Imellem en Elektromag-
nets Poler stillede han en Natriumflamme, hvis Spektrum
iagttoges ved Hjælp af Rowlands Gitter. Saalænge Magneten
ikke er i Virksomhed bestaar Spektret af to gule Linier,
men naar man sender en elektrisk Strøm gennem Elektro-
magnetens Vindinger, brede disse Linier sig ud, og en
nærmere Betragtning viser, at enhver af de to Linier har
delt sig i tre; Svingningerne i den midterste af dem ere
parallelle med de magnetiske Kraftlinier, medens de to
andre have Svingninger lodrette paa Kraftlinierne. Men
dette er netop hvad der maa finde Sted, hvis Atomet er
bygget paa den af Lorentz angivne Maade.
En anden Bekræftelse har Elektron teorien faaet ved