Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

hundrede, ved jeg inlet bedre end at bruge et Billede, som næsten frembyder sig af sig selv. Jeg vil sammenligne de gamle Samfundsdannelser med de faste Legemer, deres Dele ere saa fast forbundne med hinanden, at de kun faa Lov til at udføre smaa Svingninger om deres Ligevægtsstilling, derfor kunne de kun forandres eller bevæges ved Indvirkning af store og længe virkende Kræfter. Naar et saadant Legeme opvarmes, vil den indre Bevægelse vokse, og tilsidst løsnes Baandene, der holdt Delene sammen, de blive flydende; nu kunne selv svage Kræfter bevæge dem og bringe dem i nye Former. Saaledes er det ogsaa gaaet Menneskene. De vare fast bundne til Fødested og Fædrenejord, med Vaner og Forestillinger, der have deres Rødder i en fjern og forglemt Fortid. Men nu er der givet dem Midler og mangeartede Opfordringer til at røre sig frit baade i legemlig og aandelig Henseende. Og ligesom de Baand, der bandt Mennesket til det gamle Hjem, ere løsnede, saaledes ere ogsaa alle Pro- dukter og Varer bievne bevægelige. Og Tanker og Tilskyn- delser af alle mulige Slags farer hen over den hele Jord, som Vinde og Skyer, der bringer Tørke eller Regn som det falder. Det er godt at fiske i rørt Vande, siger man, derfor er Betingelserne for den enkelte til at gøre sig gældende bievne mangfoldige. Den, som har Energi og Begavelse, finder her en god Lejlighed til at udvide sin Virksomhed, der er overalt rigelig af disponible Kræfter, som ville tjene ham. Derved er det muligt at oprette Bedrifter og samle Kapitaler paa een Haand, hvis Lige Fortiden ikke kendte. Men hvad der samles hurtigt, spredes ligesaa let; der synes ikke at være Tegn til, at disse Dannelser kunne antage en fastere Ka- rakter. Dette ligger i, at alt er eller hurtigt kan om- sættes i Penge, Menneskene knyttes ikke til dem med de stærke varige Baand, som vare ejendommelige for Fortidens store Besiddelser. Og nu de mange, de der ikke, som Cecil Rhodes, operere med Verdensdele, ville de vel vende tilbage til det mere afhængige, om end maaske mere betryggende Liv,