Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid
Forfatter: C. Christiansen
År: 1905
Forlag: G. E. C. Gad's Universitetsboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 52
UDK: 50
DOI: 10.48563/dtu-0000273
Særtryk af Københavns Universitets Indbydelsesskrift, November 1905
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
deres Fædre have levet? Ville de give Afkald paa de mate-
rielle Goder, Storindustrien saa billigt yder dem, paa den
Udvidelse af deres aandelige Horisont og den Anerkendelse
af deres Personlighed, som bliver dem til Del overalt, hvor
den nye Tids Tænkemaade virkelig er trængt igennem?
Man har ment, at Jærnbaner og Dampskibe, som skabe
saa mangeartede Forbindelser mellem Folkene, vilde ud-
jævne de nationale Forskelle og fremme Fred og Forson-
lighed imellem Folkene. Men det er nok snarere gaaet den
modsatte Vej, og det er heller ikke saa underligt. Den store
Bevægelighed i hvert enkelt Folk virker til at ophæve den
gamle Lagdeling og skaber en Ensartethed i dem, som ikke
har været kendt før. Provinsielle Egenheder i Dragt, Leve-
og Tænkemaade forsvinde. Fællesskabet i Interesser og
Sympatier kommer til Bevidsthed, alle glædes og harmes
over det samme. Vel fremkalder Storindustrien nye Mod-
sætninger, som kunne se truende ud, men alle Tegn tyde
dog paa, at Nationalfølelsen er stærkere end den.
XIII.
Den store Udvikling, det industrielle og kommercielle Liv
har faaet i det sidste Aarhundrede, alle de materielle Stor-
værker, som derved er skabt, og den Magtstilling, Industri-
landene derved er naaet til, kan let frembringe en Fore-
stilling om, at Nutidens Kulturfolk maa være udrustede
med aandelige Kræfter, som ingen tidligere Slægt har haft
Magen til. En saadan Tankegang er ikke alene i sig selv
tiltalende for os, men der kan saa meget mere være Grund
til at nære den, som den kan bruges til at retfærdiggøre
en Adfærd over for de Racer, der staar udenfor Bevægelsen,
som ellers vanskelig kan forsvares. Og dog gør man vistnok
rettere i at betragte det som et Resultat af historiske og
geografiske Forhold, der i Øjeblikket ere os gunstige, men
som meget vel kunne og maaske snart ville vende sig imod
os. At Europæerne i det hele taget skulde være en særlig
begavet Del af Menneskeslægten, er der i Virkeligheden ingen