Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid
Forfatter: C. Christiansen
År: 1905
Forlag: G. E. C. Gad's Universitetsboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 52
UDK: 50
DOI: 10.48563/dtu-0000273
Særtryk af Københavns Universitets Indbydelsesskrift, November 1905
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■MOWnaHUaMmMSBMrai
29
Grund til at tro; i deres foregaaende Historie er der intet,
som kunde tyde derpaa.
De Folkeslag, som ved Historiens Begyndelse beboede
England og Tyskland, Frankrig og Spanien, have ikke vist
nogen Evne til selvstændig Udvikling; de synes tidlig at være
komne til et vist Standpunkt, som har tilfredsstillet dem
selv; der er ikke i dem opstaaet fremragende Mænd, der
kunne sætte dem i Bevægelse mod et højere Maal. End
ikke Berøringen med den højere Kultur i de græske Ko-
lonier ved Middelhavets Kyst kunde gøre noget Indtryk
paa dem.
En Forandring indtraadte først heri, da Romerne vendte
sig imod dem som Erobrere og Civilisatorer, og hvad de i
faa Aarhundreder har udrettet over Galler og Spaniere, er
vidunderligt. Disse Folkeslag tilegnede sig hurtigt Romernes
Kultur og mange af de ypperste Personligheder i Roms
senere Tid stamme fra disse Lande. Men i Modsætning til
dem blive Germanerne ved med at være uimodtagelige for
Fremskridt. Til saadanne mærker man først, da Folkevan-
dringen havde blandet de germanske og de romerske Folk
med hinanden. Nødvendigheden af at skulle herske over
de erobrede Lande med den gamle Kultur nødie Germa-
nerne til i nogen Maade at gøre sig fortrolig med den og
at optage i sig, hvad de havde uomgængelig Brug for. Det
blev en lang og trang Læretid, Germanerne maatte gaa
igennem, og den er endnu ikke til Ende. Den sociale Ord-
ning, Love, Sædvaner passede daarligt til de nye. Forhold;
saa at sige alt hvad de havde i den Retning maatte de
kassere, Erhvervsliv, Statsordning, Religion, alt maatte det
afskaffes eller grundig omdannes; overalt maatte de ind
under nye Former, og om egentlig selvstændig Tilegnelse er
der næppe Tale.
Da det nye ikke fremkom som en naturlig Udvikling
af det gamle, men skyldtes ydre Paavirkning, var det den
nærmeste Følge deraf, at der dannedes store indre Modsæt-
ninger, kun en ringe Del af Befolkningen kunde faa Lej-
lighed til at tilegne sig den nye Kultur; der manglede Tid