Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

Forfatter: C. Christiansen

År: 1905

Forlag: G. E. C. Gad's Universitetsboghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 52

UDK: 50

DOI: 10.48563/dtu-0000273

Særtryk af Københavns Universitets Indbydelsesskrift, November 1905

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 62 Forrige Næste
33 handle jo alle kun forskellige Sider af den store Opgave, som den uorganiske Natur stiller os. Vel er det tænkeligt, at Menneskeslægten i en over- skuelig Fremtid kan naa dertil, at de Fænomener, den uorganiske Natur frembyder, ikke mere indeholder noget gaadefuldt for os, idet alt kan forudses og beregnes; altid maa dog selve det eksisterende, det bærende, Stoffet, Elektriciteten eller hvilket Navn man vil give det, blive ved at være ufatteligt baade i Hensyn til dets Natur og dets Oprindelse. Naar man fra Fysik og Kemi gaar over til de Viden- skaber, der behandle den organiske Natur, møder der os Vanskeligheder af en ganske anden Art. Alle Organismerne ere byggede op af Grundstofferne, og andet finder den fysiske og kemiske Undersøgelse ikke i dem. Men den Evne til at vokse og formere sig, som udmærker enhver Organisme, kunne vi ikke meddele det uorganiske Slof. Dertil vilde for det første udkræves, at vi kunde opdage, hvorledes Molekylerne vare ordnede i en levende Celle, og at vi dernæst havde Fingre saa fine, at vi kunde tage Mole- kylerne en for en og bringe dem i de rigtige Stillinger. Gaar man fra Betragtningen af Planterne over til Dyre- livet, kommer der jo noget nyt og anderledes gaadefuldt til, nemlig Følelses- og Bevidsthedslivets mangeartede Yttringer. Om dem kan Fysik og Kemi kun sige, at de ligge udenfor deres Omraade. At lægge en Slags Sjæl, en slumrende Be- vidsthed ind i hvert Atom eller Elektron, er jo den eneste Udvej vi have. Men hvorledes skulle disse Millioner enkelte Sjæle i en Organisme som Mennesket kunne danne det Be- vidsthedsliv, vi finde i vort Indre. Skulle vi maaske tillægge dem Evne til at sætte sig i Forbindelse med hinanden, til at vælge sig et Overhoved, der kunde repræsentere dem alle overfor Omverdenen? Jo mere man forsøger at gøre sig Følgerne af en saadan Hypotese klar, des vanvittigere synes den os at være. At komme over disse Vanskeligheder er aabenbart umuligt. Men lader det sig ikke gøre ved at gaa ud fra de 5