Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

klareste Forestillinger, vi have om Tingene, nemlig de, som de eksakte Videnskaber giver os, saa er det endnu mindre muligt ved at gaa ud fra dem, der hidtil ere udviklede i Botanik og Zoologi. Thi i dem er man endnu ikke paa et eneste Punkt naaet til en virkelig Forstaaelse af Organismens Bygning eller af de Processer, der foregaar i den. Man vil snarest tænke sig, at Videnskaben fremmedes bedst, naar man først undersøgte de simplere Forhold og derefter vendte sig til de større og vanskeligere Opgaver. Saaledes gaar det dog ikke til. Livets Krav fører med sig, at der samtidig arbejdes paa de forskellige Omraader, ja at de vanskeligste Opgaver, som tillige er de vigtigste for Menneskelivet, tages først op. Dog er dette maaske ogsaa den rigtige Fremgangsmaade. Vel er det en nærliggende Tanke at ville forklare de sammensatte Forhold ved Hjælp af simplere, at man f. Eks. har villet udlede alt af en Atomteori, men Tingenes Gang viser snarere i den mod- satte Retning. Ligesom man nu til Dags i Fysikken venter sig alt af Elektrontheorien, altsaa af det mest komplicerede System, vi have indenfor det hele Omraade, saaledes er det ogsaa meget vel tænkeligt, at man i Tidernes Løb vil finde sin Fordel ved at gaa ud fra endnu langt rigere Forestil- linger om det til Grund liggende, som maaske ville frem- gaa af Studiet af det organiske Liv og Bevidsthedslivet. I Grunden maa jo ogsaa det, der skal forklares, være inde- holdt i det, hvormed man forklarer det. Paa en Maade vil dette vel være en Falliterklæring fra Videnskabens Side, men fører denne Vei videst i Indsigt og Magt over Naturen, O O O 7 saa er det alligevel den rigtige Vej. At det forholder sig saaledes ses maaske bedst ved at betragte Sagen fra Opfinderens Standpunkt. De Tanker og Forestillinger, som fylde Videnskabsmændenes Hoveder og som gaar igen i deres Bøger, er Opfinderen ganske lige- gyldigt; det, han ser paa, er det praktiske, haandgribelige Resultat. Gaar det saaledes med Opfinderen selv, saa vil det samme med endnu større Ret kunne siges om det Publikum, der benytter sig af hans Opfindelser. Paa den