Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

35 Maade blive de Forestillinger, vi danne os om Tingene, at ligne ved de Stilladser, der bruges til at opføre en Bygning. Naar Huset er færdig, rives de ned for maaske at stilles op et andet Sted, indtil de blive ilbrugelige af Slid og Ælde. Hvor rigtigt dette end synes at være, saa maa det dog indrømmes, at vore Hypoteser have en anden Betydning. De knytter for det første vore Erfaringer sammen til et mer eller mindre fuldkomment Hele, og for det andet bærer de dem gennem Skolen og Litteraturen udi vide Kredse og bidrage derved deres Del til at danne de Forestillinger, der beherske Menneskenes Tankeliv. Her kan det maaske være godt at pege paa, at Theorieriie ikke høre til det „bestaaende“, at de stadig udvides og udvikles, og at der ingen Ende er at se paa denne Proces. Det sandsynligste er vel, at Er- faring og Theori mere og mere ville nærme sig til at falde sammen paa den Maade, som Goethe har antydet ved at sige, at den fuldstændige Erfaring vil indeholde Theorien i sig. XV. Hvor ung og ufærdig end Videnskaben er, saa ser man dog ikke sjælden Folk optræde i dens Navn paa en saadan Maade, at man kan blive bange for dem, naar de sætter sig til Dommer over alt hvad Menneslægten har virket og dannet, tænkt og følt i Tidernes Løb. Hos de store Forskere mærkes sjælden noget til den Slags Prætensioner. Man vil snarere hos dem finde en stor Tilbageholdenhed, naar der er Tale om at dømme paa Omraader, hvor Videnskaben endnu ikke har faaet fast Fod. Der er vist intet, som er mere skikket til at lære os, hvor let Skinnet bedrager end netop Naturvidenskaberne. Ja ikke Skinnet alene, men selv den tilsyneladende bedst begrundede Opfattelse viser sig ofte at være urigtig, naar den kommer under eksperimental Prøvelse. Videnskabernes Historie afgiver mangfoldige Eksempler derpaa. Man tænke blot paa, hvad Astronomien