Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

i ( ( h'oUUIUM’ ' :u. 1 50 sandselige Verden hviler paa Erfaring. Enhver Tænken, der vil lære os noget om Virkeligheden, kræver Forudsætninger, som ere givne af Erfaringen, og den bør først og fremmest gøre Rede for, hvilke de Erfaringer ere, den bygger paa. Dette er jo ogsaa den Metode, der anvendes i Geometri og teoretisk Fysik. Heraf følger dog ingenlunde, at man ikke i matematiske Undersøgelser kan gaa ud fra Forudsætninger, der ikke synes at have noget med Virkeligheden at gøre. Snarere kan man sige, at ogsaa saadanne Arbejder have vist sig at staa i et nærmere Forhold til Virkeligheden, end nogen kunde ane, saa at der er Grund til at tro, at den ma- tematiske Fantasi, hvor rig den end er, dog er fattigere end Naturen. Paa den anden Side virke Naturvidenskaberne, ved de mangeartede nye Opgaver de stadig stille, tilbage paa Matematikken og tvinger den ind paa nye Veje. Det har helt igennem vist sig, at den Forening af grundig mate- matisk og naturvidenskabelig Uddannelse, som har haft sit Hovedsæde i Cambridge, men som har ligesaa vigtige Af- læggere navnlig i Paris, Göttingen og Berlin, har fremmet de eksakte Videnskaber overordentlig meget. Og selve den saa højt udviklede matematiske Teknik er og har været af største Betydning for Naturlæren. Naar vi altid gaa ud fra de simpleste Antagelser kan det be- tragtes som Udtryk for en Trang til at give et matematisk, og det vil jo sige et fuldt bestemt, altsaa klart og utvetydigt, Udtryk for vor Erfaring. Og man vil omvendt fra det simple matematiske Udtryk søge tilbage til det tilsvarende Erfaringsfænomen. Paa den Maade ere saadanne funda- mentale Begreber som levende Kraft og Potential først dannede i Matematikken og derefter førte ud i Virkeligheden til stor Nytte for den eksperimentale Videnskab. Og dette kan føres endnu videre. Maxwells store Be- tydning for Fysikken hviler væsentlig derpaa, at han først søgte at finde de simpleste Differentialregninger, der kunde tænkes at svare til Erfaringen, og saa indførte de deraf følgende Hypoteser, som igen førte ham til Opdagelsen af nye Relationer mellem Naturkræfterne. Medens den direkte Iagttagelse opfatter alt enkeltvis,