Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

2 hold, hvorunder de leve, svare derfor til Livsbetingelserne, paa en saadan Maade at kun ydre Paavirkninger eller nye materielle eller intellektuelle Kræfter kunne forandre dem. Imellem de civiliserede Folkeslag er der igen enkelte, som indtage en dominerende Stilling, man kunde kalde dem Industrilandene, fornemmelig England, Frankrig, Tysk- land og de forenede Stater. Medens det økonomiske Liv hos dem har taget et uhyre Opsving og udviklet sig under nye Former, er det væsentlig stillestaaende eller følger kun langsomt med hos de andre Nationer. Ogsaa vort Land har mærket noget til det, som i stor Stil finder Sted om- kring os. For hundrede Aar siden fandtes saa at sige al Formue paa Landet, den bestod i Jordejendom, hvad Jorden frembragte blev for den største Del forbrugt paa Stedet, kun saa meget kom i Handelen, som krævedes for at betale de, i Forhold til Nutidens, forsvindende smaa Skatter og Afgifter. Det Arbejde, Landmanden og hans Folk ikke selv udførte, blev gjort af Folk i 'Sognet, af Smeden, Skræderen, Skomageren, selv kom han sjælden udenfor Sognets Grænser. Selv om Livet for den enkelte kunde være taaleligt, var Landet som Helhed fattigt, dets Modstandskraft ringe, dets Skæbne sørgelig. Nu er Stillingen i mange Henseender forandret. Det langt større Udbytte af Naturprodukter, Gaarden nu giver, behandles ikke mere i Hjemmet, men omsæltes i Penge. Bearbejdelsen af dem foregaar i Fabrikker, hvorfra en Del af dem vende tilbage til Landbruseren, en anden Del be- nyttes af den til Fabrikkerne knyttede Befolkning, Resten gaar til Udlandet. Idet Landmanden nu har større Ind- tægter og derfor ocsaa kan »øre Laan i Gaarden, kan han sørge ligeligt for sine Børn. Et af dem faar Gaarden, lidt rigtignok med stor Gæld, de andre kunne gøre deres Formue frugtbringende paa anden Maade, mange af dem drage til Byerne, livor Industrien, og alt hvad der følger med den, giver dem Virksomhed. Og en stor Del af den fattigere Landbefolkning, som de nye Driftsformer har gjort arbejdsløs, gaar samme Vej.