Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1888

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 383

UDK: TB Gl. 546 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 402 Forrige Næste
89 Lugt og Smag; dens kritiske Temperatur ligger meget lavt, dog har man fortættet den til en farveløs Vædske (S. 73), men endnu ikke faaet den i fast Form. Dens Vægtfylde i Luftform er 16 Gange større end Brintens og 1,1056 Gange større end Luftens. 1 Liter Ilt vejer ved 0°, 760 Mm. 1,430 Gr. Sml. S. 16. 1 Liter Vand op- løser ved 0° 41 Kein, Tit. Iltens væsentligste chemiske Egenskaber er dens over- ordentlige Tilbøjelighed til at forene sig med andre Grund- stoffer til de saakaldte Ilter (Oxyder). Ilterne af Metal - loiderne en? hyppig Syreanhydrider. Iltern*- af Metallerne hyppigst Baseanhydrider, dog undertiden ogsaa saadanne „indifferente Ilter“ som Ove_nlber? der ved passende Be handling med Syrer danne et Salt, Vand og fri Ilt (MiiO., j 4- H2SO, = M11SO, H.,0 4- O), eller Underilter, der! med Syrer omsætte sig til et Salt, Vand og frit Metal (Kobberforilte forholder sig overfor fortyndet Svovlsyre som et Underilte : Cu2O J- H2SO4 = CuSOt H2O Cu), eller Mellemiljter, der ved Behandling med Syrer snart sønderdeles til et Salt, Vand og et Overilte (Pb3O4 -j~ 2HNO3 = PbN2O6 H2O PbO2), snart danne to forskjellige Salte (Fe3O4 + 8HC1 = FeCl2 + Fe2Cl6 -j- 4H2O). Allerede i den fortyndede Tilstand, hvori Ilten findes i Luften, forbinder den sig direkte med alle Grundstoffer undtagen Fluor, Chlor, Brom, Jod, Kvælstof, Sølv, Guld og Platin, og denne direkte Forening- er altid ledsaget af en Varmeudvikling og hyppig af Ildfænomener, som, især naar der anvendes ren Ilt, kunne være meget glimrende. Saaledes brænder fintdelt Jern (Apothekernes Ferrum reductum) i Luft, naar det pustes gjennem en Flamme. Ogsaa Gnisten af Fyrstaalet er brændende Jern. Men i ren Ilt brænder ogsaa kompakt Jern under et glimrende Ildfænomen til Jernmellemilte. En Træspaan, som endnu kun gløder i Luften, bryder i Flamme i ren Ilt. Svovl og Fosfor brænde med langt større Glands i Ilt end i Luft, det første med blaa Flamme til SO2 (Svovlsyrlinganhydrid), det sidste med blændende livid Flamme til P2O5 (Fosfor- vm