Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1888

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 383

UDK: TB Gl. 546 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 402 Forrige Næste
93 eller Ilt til at brænde med Flamme i en Atmosfære af Brint eller Gas (omvendte Flammer), saaatdet kun er, fordi vi leve i en iltholdig Atmosfære, at vi kalde Ilten ildnærende, Brint og Gas brændbare; det modsatte kunde siges med samme Ret. En ikke lysende Flamme farves, naar forskjellige Metalforbindelser bringes ind deri, helst Chlormetaller, fordi ‘ disse let reduceres af Flammens Brint, saa at Metallet fri- gjøres, og det er dette, som i Dampform farver Flammen. Natrium farver saaledes Flammen gul, Kalium yjolet, Strontium rød, Baryum grøn med gult Skjær, Thallium grøn, Indium blaa. Saadanne Flammer give, naar man lader deres Lys passere en snever Spalte og et Prisme, ikke et sammenhængende Spektrum, men kun en enkelt eller flere lyse Linier (Billeder af Spalten) af en Farve, der svarer til Flammens. Natriumflammen viser saaledes væsent- lig en gul Linie, Thalliumflammen en grøn, Indiumflammen to blaa7 Kaliumflammen en rød og en blaa, men de fleste andre Metallers Spektra ere meget mere indviklede. Da selv overordentlig smaa Mængder af Metalforbindelserne ere tilstrækkelige til at bringe disse Linier frem, har man i „Spektralanalysenu et usædvanlig skarpt Middel til at paa- vise saadanne Metaller. Tungtflygtige Metaller (f Ex. Jern, Platin), som ikke forflygtiges i Flammen, bringer man til at for- dampe ved at lade stærke elektriske Gnister slaa over mellem Polspidser af Metallet og iagttager da Gnistens Spektrum. For Luftarter (som Brint, Ilt, Kvælstof) lader man Gnisten af en Induktionsmaskine slaa igjennem smalle Rør, som ere fyldte med den stærkt fortyndede Luftart, og iagttager da Spektret af de herved med forskjellig Farve lysende Rør. De Apparater, hvormed man i den store chemiske Industri frembringer høj Varme, ere Ovne, som væsentlig ere Flamme- eller Skaktovne. I de første kommer det Stof, som skal ophedes, ikke i Berøring med Brænd- materialet selv, men kun med Flammen. Risten lægges derfor ved Siden af Herden (Arbejdsrummet), som er over- hvælvet, og adskilles derfra ved en Brystning; Udgangen for Forbrændingsprodukterne til Skorstenen anbringes paa