Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

92 gives Lampeglasset en saadan Form, at Luften presses uden fra ind i Flammen; meget hyppig gjøres Flammen flad eller ringförmig, saa at Luften, kan komme til at paavirke den fra to Sider. At faste Legemer saaledes bringe Flammen til at lyse beroer i det mindste tildels paa, at de i samme Rumfang indeholde langt flere Mole- kulér end Luftarter. I Overensstemmelse hermed lyser en Brintflamme, naar den brænder under stærkt Tryk, medens omvendt en Belysningsflamme ikke lyser, naar Gassen iforvejen fortyndes med Kulsyre, Kvælstof, Brint eller Vanddamp. Dog hidrører dette ogsaa fra Afkølingen, idet Flammen for at lyse maa have en høj Temperatur. Og- saa naar Gas blandes med almindelig Luft, før den tændes (Bunsen’s Lampe), ophører Flammen at lyse paa Grund af Fortyndingen, men da Luft er et ildnærende Legeme, bliver Flammen ikke koldere, men tvertimod hedere. I en almindelig Stearinlysflamme kan i Følge det foranstaaende iagttages flere Lag af meget forskjellig Be- skaffenhed. Det smeltede Stearin suges op ved Vægens Haarrørsvirkning og bringes i den mørke Kjerne af Flam- men til at fordampe. Her findes ingen høj Temperatur, idet Varmen bruges til Fordampningen af Stearinet. Paa Grændsen af den mørke Kjerne og den lysende Del af Flammen sønderdeles Stearindampen til forskjellige Kul- brinter. Disse forbrænde i den alleryderste Del af Flammen fuldstændig til Kulsyre og Vanddamp, og da der her ikke findes noget fast Legeme i Flammen, er dette Lag („Sløret“) ikke lysende, men meget hedt. Det mellemliggende lysende Lag afspærres fra Luften ved det brændende Yderlag, men ophedes samtidig af dette til en meget høj Temperatur. Derfor sønderdeles Kulbrinterne her til Brint og hvidglødende Kulstof, hvilket sidste bringer Flammen til at lyse. Ved et hævertformigt Glasrør kan man isolere Flammens for- skjellige Bestanddele. Ligesom Brint eller Gas brænde med Flamme i en Atmosfære af Luft eller Ilt, saaledes kan man bringe Luft