Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
Kobbertveilte og opsamlet det dannede Vand i en nøjagtig
vejet Beholder, som, for at ingen Vanddamp skulde gaa
ufortættet bort, var forbunden med et Chlorkalciumrør.
Hvad disse to Opsamlingskar tilsammen tiltog i Vægt, var
da det dannede Vand, hvad Kobberiltet tabte i Vægt, var
den i det dannede Vand indeholdte Ilt, medens Resten var
Brint. Paa en anden, men ikke saa nøjagtig Maade bestemte
Lavoisier 1783 Vandets Sammensætning, nemlig ved at lede
Vanddamp over en vejet Mængde glødende Jern, maale den ud-
viklede Brint og bestemme Jernets Vægtforøgelse, o: den Mængde
Ilt, der i Vandet havde været forbunden med den maalte
Mængde Brint.
Vandets fysiske Egenskaber. I tynde Lag er det farve-
løst, i tykke tydelig blaat. Det er en slet Leder for Varme
og Elektricitet og kun i meget ringe Grad sammentrykke-
ligt. Dets Vægtfylde ved 4° sættes som Enhed for faste
og flydende Legemers Vægtfylde og er her 7 73 Gange Luftens,
11191 Gange Brintens ved 00 og 760 Mm. Vægten af 1 Kein.
Vand ved 4° i Vacuum kaldes 1 Gram. Ved 4° har Vandet
sin største Tæthed og udvider sig herfra baade ved Op-
varmning og Afkøling, hvilket sidste er af største Betyd-
ning i Naturen, da Isen ellers vilde danne sig paa Bunden
og ikke paa Overfladen, saa at om Vinteren alle Vande
vilde bundfryse og Sommervarmen ikke være tilstrækkelig
ti] at optø dem. Vandets Frysepunkt ved almindeligt Tryk
sættes som Nulpunkt paa Thermometret. Men ved meget
højt Tryk synker Vandets Frysepunkt. Paa Bunden af
Gletscherne (Jøklerne) kan Isen derfor paa Grund af det
uhyre Tryk smelte betydelig under 0°, hvorved disse Is-
massers Bevægelse forklares. Isens Vægtfylde er kun 0^93,
og Vandets Frysning i Stenenes Spalter bidrager derfor i høj
Grad til deres Forvitring og til Udjævning af Terrainfor-
holdene. Vandet krystalliserer hexagonalt (Snefnug). Vandets
Kogepunkt ved 760 Mm. betegnes med 100° paa Celsius’
Thermometer. Vand fordamper iøvrigt ved alle Tempera-
turer, indtil Dampen har naaet sin største Spænding ved
den givne Temperatur, og Spændingen tiltager meget
stærkt med voxende Temperatur. Ved 1000 er den 760 Mm.