Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1888

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 383

UDK: TB Gl. 546 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 402 Forrige Næste
97 Kobbertveilte og opsamlet det dannede Vand i en nøjagtig vejet Beholder, som, for at ingen Vanddamp skulde gaa ufortættet bort, var forbunden med et Chlorkalciumrør. Hvad disse to Opsamlingskar tilsammen tiltog i Vægt, var da det dannede Vand, hvad Kobberiltet tabte i Vægt, var den i det dannede Vand indeholdte Ilt, medens Resten var Brint. Paa en anden, men ikke saa nøjagtig Maade bestemte Lavoisier 1783 Vandets Sammensætning, nemlig ved at lede Vanddamp over en vejet Mængde glødende Jern, maale den ud- viklede Brint og bestemme Jernets Vægtforøgelse, o: den Mængde Ilt, der i Vandet havde været forbunden med den maalte Mængde Brint. Vandets fysiske Egenskaber. I tynde Lag er det farve- løst, i tykke tydelig blaat. Det er en slet Leder for Varme og Elektricitet og kun i meget ringe Grad sammentrykke- ligt. Dets Vægtfylde ved 4° sættes som Enhed for faste og flydende Legemers Vægtfylde og er her 7 73 Gange Luftens, 11191 Gange Brintens ved 00 og 760 Mm. Vægten af 1 Kein. Vand ved 4° i Vacuum kaldes 1 Gram. Ved 4° har Vandet sin største Tæthed og udvider sig herfra baade ved Op- varmning og Afkøling, hvilket sidste er af største Betyd- ning i Naturen, da Isen ellers vilde danne sig paa Bunden og ikke paa Overfladen, saa at om Vinteren alle Vande vilde bundfryse og Sommervarmen ikke være tilstrækkelig ti] at optø dem. Vandets Frysepunkt ved almindeligt Tryk sættes som Nulpunkt paa Thermometret. Men ved meget højt Tryk synker Vandets Frysepunkt. Paa Bunden af Gletscherne (Jøklerne) kan Isen derfor paa Grund af det uhyre Tryk smelte betydelig under 0°, hvorved disse Is- massers Bevægelse forklares. Isens Vægtfylde er kun 0^93, og Vandets Frysning i Stenenes Spalter bidrager derfor i høj Grad til deres Forvitring og til Udjævning af Terrainfor- holdene. Vandet krystalliserer hexagonalt (Snefnug). Vandets Kogepunkt ved 760 Mm. betegnes med 100° paa Celsius’ Thermometer. Vand fordamper iøvrigt ved alle Tempera- turer, indtil Dampen har naaet sin største Spænding ved den givne Temperatur, og Spændingen tiltager meget stærkt med voxende Temperatur. Ved 1000 er den 760 Mm.