Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

(1 Atmosfære), ved 121° er den 2 Atmosfærer, ved 145 °,5 4 Atmosfærer (Trykket i almindelige Dampkjedler). Isens Smeltningsvarme er 80% Vandets Fordampningsvarme 536c for 1 Gram. Tilstedeværelse af Salte i Vandet bringer dets Kogepunkt til at stige, dets Frysepunkt til at synke (se S. 77). Is af Saltvand indeholder derfor kun meget lidt Salt, idet Moderluden, som indeholder alt Saltet, har et lavere Frysepunkt. Vandets chemiske Forhold. Ved Elektrolyse og ved meget høj Temperatur spaltes Vand ligefrem til Ilt og Brint. Paavirkes det ved høj Temperatur af Stoffer, som have stærk Affinitet til Ilt (som Kulstof og mange Me- taller, især de med Jern beslægtede), saa udvikles Brint og dannes Ilter af Kulstof og Metallerne. Omvendt kan Chlor, der har saa stærk Affinitet til Brint, sønderdele Vand under Dannelse af Chlorbrinte og Frigjørelse af Ilt (se S. 108). Men ved mange Omsætninger, der foregaa ved lavere Temperatur, viser det sig, at Vandet er Brintens Hydroxylforbindelse. Saaledes sønderdeles det. af Natrium og flere andre stærke elektropositive Metaller under Ud- vikling af Brint og Dannelse af Hydroxyder: Na + H.OH == H 4- Na.OH. Meget hyppig sønderdeles det til Hydroxyl og Brint, som hver indgaaer i nye Forbindelser. En saa- dan Virkning have næsten alle Metalloidernes Forbindelser med halogene Stoffer undtagen Haloidbrinterne, idet Brinten forener sig med det halogene Stof, og Hydroxylet træder istedetfor dette. F. Ex. PC13 -f- 3H.0H = P(0H)3 + 3HC1. - SnCl44-4H.OH - 8n(0H)4 + 4HC1. .Paa samme Maade virke Syreradikalernes Chlorider, f. Ex. SO2.C12 + 2 H.OH = SO2.(OH)2 + 2HC1 (sml. S. 29). Vandet forener sig meget sjældent med Grundstoffer (f. Ex. C12,10H20), hyppigt derimod med Syreanhydrider, mindre hyppigt med Baseanhydrider (S. 32 og 33), hvorved da altid findör~enj)mbytning af Atomerne Sted (S. 26). Som Ki-ystalvancl i8. 69) forbinder det sig med mange og meget’forskjeliigartede Forbindelser. Det virker især som Opløsningsmiddel baade overfor luftformige, flydende