Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
(1 Atmosfære), ved 121° er den 2 Atmosfærer, ved 145 °,5
4 Atmosfærer (Trykket i almindelige Dampkjedler). Isens
Smeltningsvarme er 80% Vandets Fordampningsvarme
536c for 1 Gram. Tilstedeværelse af Salte i Vandet bringer
dets Kogepunkt til at stige, dets Frysepunkt til at synke
(se S. 77). Is af Saltvand indeholder derfor kun meget
lidt Salt, idet Moderluden, som indeholder alt Saltet, har
et lavere Frysepunkt.
Vandets chemiske Forhold. Ved Elektrolyse og ved
meget høj Temperatur spaltes Vand ligefrem til Ilt og
Brint. Paavirkes det ved høj Temperatur af Stoffer, som
have stærk Affinitet til Ilt (som Kulstof og mange Me-
taller, især de med Jern beslægtede), saa udvikles Brint
og dannes Ilter af Kulstof og Metallerne. Omvendt kan
Chlor, der har saa stærk Affinitet til Brint, sønderdele
Vand under Dannelse af Chlorbrinte og Frigjørelse af Ilt
(se S. 108). Men ved mange Omsætninger, der foregaa ved
lavere Temperatur, viser det sig, at Vandet er Brintens
Hydroxylforbindelse. Saaledes sønderdeles det. af Natrium
og flere andre stærke elektropositive Metaller under Ud-
vikling af Brint og Dannelse af Hydroxyder: Na + H.OH
== H 4- Na.OH. Meget hyppig sønderdeles det til Hydroxyl
og Brint, som hver indgaaer i nye Forbindelser. En saa-
dan Virkning have næsten alle Metalloidernes Forbindelser
med halogene Stoffer undtagen Haloidbrinterne, idet Brinten
forener sig med det halogene Stof, og Hydroxylet træder
istedetfor dette. F. Ex. PC13 -f- 3H.0H = P(0H)3 + 3HC1.
- SnCl44-4H.OH - 8n(0H)4 + 4HC1. .Paa samme Maade
virke Syreradikalernes Chlorider, f. Ex. SO2.C12 + 2 H.OH
= SO2.(OH)2 + 2HC1 (sml. S. 29).
Vandet forener sig meget sjældent med Grundstoffer
(f. Ex. C12,10H20), hyppigt derimod med Syreanhydrider,
mindre hyppigt med Baseanhydrider (S. 32 og 33), hvorved da
altid findör~enj)mbytning af Atomerne Sted (S. 26). Som
Ki-ystalvancl i8. 69) forbinder det sig med mange og
meget’forskjeliigartede Forbindelser. Det virker især som
Opløsningsmiddel baade overfor luftformige, flydende