Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1888

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 383

UDK: TB Gl. 546 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 402 Forrige Næste
105 spat med stærk Svovlsyre i en Blyretort og Omdestillation i en Platinretort faaes en vandholdig Syre: CaF2 -f- H2SO4 = 2HF 4- CaSOj. Ved Ophedning af Fluorbrintkalium (HF, KF) i en Platinretort og Afkøling af Platinforlaget i en Kuldeblanding fremstilles den vandfrie Syre. Denne er en farveløs Vædske, som koger ved 19 °,5 og ryger stærkt i Luften, idet den forener sig med dennes Vanddamp. Den absolut vandfri Syre angriber ikke Glas. Med Vand forener den sig under betydelig Varmeudvikling. Den koncentrerede vandige Opløsning afgiver ved Opvarmning Fluorbrinte, den for- tyndede afgiver Vand. I begge Tilfælde destillerer tilsidst en Syre med 37 Procent Fluorbrinte uforandret over.- Sml. S 80. Flussyre er et meget farligt Legeme, hvis Damp angriber Aandedrætsredskaberne stærkt, og som i flydende Tilstand frembringer farlige Saar. Dens vigtigste og mest charak- teristiske Egenskab er, at den angriber Glas, idet dettes Kisel- syre omdannes til Fluorsilicium: SiO2 4- 4HF = 2H2O 4~ SiF4. Derfor anvendes den til Ædsning af Glas, og derfor kan den vandige Syre ikke opbevares i Glaskar. Platin og Guld angribes ikke af den, men næsten alle andre Metaller let under Dannelse af Fluormetaller. Vox, Paraffin og- Guttapercha staa sig mod Flussyre, som derfor sædvanlig opbevares i Guttaperchaflasker. Fluormetaller adskille sig i Opløselighed fra de til- svarende Chlormetaller, idet de for største Delen ere uop- løselige eller tungtopløselige i Vand. Fluorkalium og Fluor- sølv ere dog letopløselige. I Overskud af Fluorbrinte opløses mange til letopløselige sure Fluorider, f. Ex. HF, KF. Ogsaa i denne Henseende viser Fluor et fra Chlor stærkt afvigende Forhold, der ligesom Fluorbrintens Damptæthed /H F \ ved lav Temperatur ( —) synes at antyde, at Fluor ogsaa kan optræde divalent, hvad der finder en Slags Stad- fæstelse i flere mærkelige Isomorfier, hvor 1 Atom Fluor optræder isomorft med 1 Atom Ilt. Fluorbrinte blev opdaget 1771 af Scheele, men Fluor blev først isoleret 1886 af Moissan.