Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

122 indre Del. Det dannes ved Indvirkning af Sollys paa en Opløsning af Svovl i Svovlkulstof. Derimod er Svovlmælk vel amorft, men opløseligt i Svovlkulstof og ikke væsentlig forskjelligt fra rhombisk Svovl. Det lige netop smeltede Svovl er en lysegul, tyndt- flydende Vædske. Ved stærkere Ophedning bliver denne brun og mere tykflydende. Ved 200 til 250° er den saa sejg, at Glasset kan vendes, uden at noget løber ud. Ved endnu højere Temperatur bliver den igjen tyndflydencle, men ikke lysere, og ved 448^ koger Svovlet til en rød- brun Damp. Denne har endnu 100° over Kogepunktet en Damptæthed, der er 96 Gange Brintens (Molekule = 192 = S(i), derpaa aftager den, og henimod 1000° bliver Damp- tætheden normal, 32 Gange Brintens og svarende til et Molekule = 64 = S2 (8. 17). Afkøles Dampen, gjennem- leber Svovlet alle de samme Former i omvendt Orden. Chemiske Egenskaber. Svovl forener sig direkte med alle Grundstoffer undtagen Kvælstof og Guld, sædvanlig under Varmeudvikling og jævnlig under Ildfænomener. Ophedes Svovl i Luft eller Ilt, tændes det og brænder med blaa Flamme til Svovlsyrlinganhydrid, SO2. En op- varmet Spiral af Kobbertraad gløder i Svovldamp under Dannelse af Svovlkobber (Cu2S). En Blanding af Zinkstøv og Svovlblomster i de rette Forhold kan let tændes og brænder med stor Flamme. Selv Kulstof forener sig i Glødhede med Svovldamp til Svovlkulstof, CS2, uagtet denne For- bindelse dannes under Varmeabsorption. De dannede For- bindelser have megen Lighed med de tilsvarende Ilter. Saaledes har CS2 ligesom CO2 Charakter af et Syreanhy- drid, Cu2S ligesom Cu2O af et Baseanhydrid. Men det samme gjentager sig for en Mængde andre Forbindelser af divalent Svovl. Derimod have Forbindelser, hvori Svovlet optræder med højere Valens, ingen tilsvarende Iltforbindelser. Svovl er bekjendt fra de ældste Tider.