Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1888

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 383

UDK: TB Gl. 546 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 402 Forrige Næste
123 Svovlbrinte, H2S, forekommer i vulkanske Luftarter og i visse Mineralvande (Svovlkilder), i raadne Æg og overhovedet, hvor Æggehvide- stoffer og andre svovlholdige organiske Stoffer, f. Ex. Tang, forraadne. Ved Forraadnelse af organiske Stoffer, der ere blandede med f. Ex. Gibs (CaSO4,2H2O), reduceres dette til Svovlkalcium, som med samtidig dannet Kulsyre og med Vand udvikler Svovlbrinte: CaS + CO2 + H20 — CaCO3 + 1I2S. Sligt kan let skee i Brønde (sml. S. 99). Svovlbrinte dannes vanskelig af sine Bestanddele, men let ved Indvirkning af Syrer paa Svovlmetaller, hvorved da Brint og Metal bytte Plads. Til dens Fremstilling over- hældes sædvanlig Svovljern, FeS, med kold Saltsyre eller fortyndet Svovlsyre i et almindeligt Luftudviklingsapparat (S. 74): FeS -f- H8SO4~= H,S FeS04. Skal Svovlbrinten være ganske ren, anvendes Svovlantimon, som opvarmes med stærk Saltsyre i en Kolbe med Sikkerhedstragt (S. 74): Sb2S3 -f- 6HC1 = 3H2S -J- 2SbCl3. Den vaskes med Vand. Svovlbrinte er en farveløs, giftig, som raadne Æg stinkende Luftart, som ved meget lav Temperatur fordraabes (S. 73), ja endog bliver fast. 1 Liter Vand indsuger ved 0° 4!/2 Liter Svovlbrinte. Opløsningen (Svovlbrintevand) lugter som Luftarten og reagerer surt. Svovlbrinte kan tændes og brænder i Luft eller Ilt til Svovlsyrling og Vand: H2S + 30 = H20 S02. Bestand- delene ere løst forbundne: allerede ved 400° begynder den at sønderdeles. Næsten alle Metaller dekomponere den ved Opvarmning, flere allerede ved almindelig Temperatur, især ved Tilstedeværelse af Luft (Sølv sværtes i svovl- brinteholdig Luft, men Guld holder sig). Ophedes Tin i Svovlbrinte, forener dennes Svovl sig med Tinnet, medens Brinten frigjøres og efter Afkøling indtager samme Rum- fang som Svovlbrinten: Sn -f- H2S = H2 4"_SnS. Paa Grund af den svage Affinitet mellem Brint og Svovl virker Svovl- brinten stærkt reducerende, idet den væsentlig virker som Brint in statu nascenålog udskiller Svovlet i fri Tilstand. Saaledes afllter den stærk Salpetersyre til lavere Kvælstofilter,