Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

127 dioxyd, idet den frigjorte Syre spaltes til Vand og Anhydrid. Svovlsyrling har overordentlig Tilbøjelighed til at optage et Iltatom og gaa over til Svovlsyre: H2SO3 -j- O = H2SO4. Allerede efter kort Indvirkning af Luft indeholder Svov]- syrlingvand Svovlsyre. Endnu lettere skeer denne Om- dannelse ved Iltningsmidler, f. Ex. Chlor (S. 108), Brom, Salpeterundersyre, Salpetersyre, og Svovlsyrling virker derfor i vandig Opløsning som et meget kraftigt Reduktions- middel. Saaledes reducerer den Guldchlorid ti] metallisk Guld (2AuC13 + 3H2SO3 + 3H.2O —2Au + 6HC1 + 3H2SO4); Kvægsølv- tvechlorid til Kvægsølvforchlorid (2HgCl2 + H2SO3 + H2O = Hg2Cl2 + 2HC1 + H2S04), ja endog til Metal; Arseniksyre til Arseniksyrling; ChromsyretilChronitveiltesalti2H2CrO4 + 3H.2SO3 = öH.O + Cr2.3SO4), Jodsyre til Jod eller Jodbrinte; Chlorsyre til Chlorbrinte osv. Baade Svovldioxyd og Svovlsyrlingvalid virke blegende, sandsynligvis idet Svovlsyrling forener sig med organiske Farvestoffer til ufarvede Forbindelser, og anvendes derfor til Blegning af Straa, Uld og Silke (sml. S. 108). Ligeledes virke de antiseptisk (Vin, Humle; Des- inficering). Men den største Anvendelse finde de dog til Fremstilling af Svovlsyre. Svovlsyreanhydrid og Svovlsyre. VI Svovlsyreanhydrid, SO3 (Svovltrioxyd) kan dannes direkte ved at lede tørt Svovldioxyd og tør Ilt sammen over svagt glødende Platinsvamp, men fremstilles sæd- vanlig ved Opvarmning af den rygende Svovlsyre (en For- bindelse af Svovlsyreanhydrid med Svovlsyre, se S. 130) i en Retort. Ved Afkøling af Dampene i et tørt, godt af- kølet Furlag fortættes de til farveløse Naale, der smelte ved 15° til en farveløs Vædske, som holde sig flydende ogsaa’ under Smeltepunktet (sml. S. 70). Forbindelsen koger ved 46 °, ryger stærkt i Luften, idet Dampene for- ene sig med dennes Vanddamp, og opløser sig i Vand under Syden og stærk Varmeudvikling til Svovlsyre: SO3 + H2O = H2SO4 (sml. S. 129). VI Svovlsyre, H2SO4 = (HO)2.SO2; forekommer hyppig