Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

135 glødende Kobber, der da forener sig med Ilten til Kobber- tveilte (CuO), og opsamle Kvælstoffet over Vand. 2) Ved Sønderdeling af Kvælstofforbindelser. Saaledes a. vedatiede Chlor til Overskud af Ammoniak- vand (se S. 148): 8NH3 3C12 = 6NH4C1 “ h. Ved Opvarmning af Ammoniumnitrit: NH4.NO2 = Na + 2H2O eller simplere ved at opvarme en Blanding af Salmiak med Ka- liumnitrit, begge i vandig Opløsning, hvorved først dannes Am- moniumnitrit, der da sønderdeles som før: NH4C1 + KNO2 = KCl + NH4NO2 = KC1 + N2 + 2H2O. Egenskaber. Kvælstof er en farveløs Luftart uden Lugt og Smag. Dens kritiske Temperatur ligger meget lavt, dog har man fortættet den til en farveløs Vædske (S. 73), ja endog faaet den i fast Form som en snelig- nende Masse. Det luftformiges Vægtfylde er 14 Gange Brintens og 2^9713 Gange Lufteng. 1 Liter Vand opløser ved 00 20 Kcm. Kvælstof. Det er ikke selv brændbart, cg det nærer ej heller Forbrændingen eller Aandedraget. I det hele forholder det sig meget indifferent overfor andre Stoffer. Ved Glødhede forener det sig dog med Bor, Sili- cium, Titan, Magnium og Chrom og under særlige Forhold ogsaa med Kulstof. Lader man elektriske Gnister slaa igjennem en tør Blanding af Kvælstof og Ilt, dannes rød- brune Dampe af Salpeterundersyre. Kvælstof og Brint give under samme Forhold kun Spor af Ammoniak. Kvælstof blev opdaget 1772 af Rutherford. Luften. Den Luft, som i et Lag af mindst 10 Miles Tykkelse omgiver Jorden, og hvis Vægt er 5 Trillioner Kilogram, er en Blanding af omtrent 79 Rumfang Kvæl- stof og 21 Rumfang Ilt. Da den altid er i Berøring med store Vandflader og desuden alle levende Væsener fur- dampe Vand, indeholder den selvfølgelig Vanddamp i vexlende Mængder, sædvanlig dog kun Halvdelen til to Trediedele af den Mængde, den kan holde opløst ved den stedfindende Temperatur. Af andre Stoffer indeholder den en ringe, men temmelig konstant Mængde Kulsyre (3 Ri. paa 1222°) samt en endnu meSet ringere Mængde Am- moniak, som næppe naaer 1 Rumfang paa 1 Million RI.