Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

134 F 19 Cl 35,5 Br 80 J 126,9 O 16 S 32,1 Se 79,1 Te 125,2 N 14 P 31 As 75 Sb 120,3 Bi 208 Kvælstof er en Luftart, de øvrige ere faste, men Flygtigheden aftager stærkt med stigende Atomtal. Me- dens Kvælstoffets Molekuler indeholde 2 Atomer, inde- holde Fosfor- og Arsenikmolekulerne 4, og først ved Hvidglødhede dissocieres de til P2 og As2; Antimonet er saa tungtflygtigt, at dets Damptæthed ikke har ladet sig nøje bestemme, men ved Hvidglødhede er Mole- kulet højst Sbs. Vismutets Molekule kjendes paa Grund af Stoffets ringe Flygtighed slet ikke. De faste (Fosfor som rødt Fosfor) ere isomorfo, og deres Vægtfylde tiltager med stigende Atomtal. Kvælstof. N = 14. M = N2. Kvælstof forekommer frit i Luften, af hvis Rumfang det udgjør omtrent j/ä. Af dets Forbindelser findes enkelte salpetersure Salte i stor Mængde i Naturen, især Natrium-, Kalium- og Kalciumnitrat. Ammoniak forekommer ud- bredt i Jorden, idet det dannes ved Forraadnelse af kvæl- stofholdige Dyre- og Plantestoffer. Næsten alle dyriske Stoffer (Kjød, Blod, Æggehvide, Knogler; Hud, Brusk, Haar og Fjer) bestaa for en stor Del af stærkt kvælstofholdige Forbindelser, og lignende Forbindelser findes udbredte, om end i meget ringere Mængde, i Planterne, især i Frøene (Korn, Ærter, Bønner). Ogsaa Resterne af Forverdenens Planter (Stenkul) indeholde en ringe Mængde Kvælstof, og af disse vindes, som det senere skal vises, Ammoniak og Ammoniakforbindelser, der ligesom det naturlige Natrium- nitrat danner Udgangspunktet for Fremstilling af næsten alle Kvælstofforbindelser. Man fremstiller Kvælstof 1) ved at berøve Luften dens Ilt enten: a. ved at lade Fosfor brænde i et over Vand afspærret Rumfang Luft, med hvis Ilt det forener sig til det i Vand opløselige Fosforsyreanhydrid (P2O5), medens Kvælstoffet bliver tilbage. — Eller bedre: b. ved at lede en langsom Strøm af tør og kulsyrefri Luft over